Man tager en malerrulle, som er 5-10 cm bred og har et langt skaft; cremen påføres rullen i et jævnt lag og fordeles herefter på ryggen ...«.
Det var læser Hans Jørgen Vognsen, der i maj skrev ind til Bente Klarlunds spalte i LørdagsLiv med et godt råd til alle dem, der engang i mellem står i den besværlige situation, at der skal smøres creme på ryggen. Uden at have hjælp til det vel at mærke. Et projekt, der normalt kun lykkedes for hypermobile eller folk med arme som en orangutang.




























