Der var engang en ovnklar dansk flæskesteg. Den lå i et bjerg af andre ovnklare flæskestege i en køledisk på Empdrupvej til en kilopris af 20 kroner, og det var billigt. Det var nok ikke lige det, den gris havde drømt om. Chop-chop, så var der ikke mere grisegalop til den.
Det begyndte ellers så godt, og pattegrisen var ud af et større kuld, hvoraf de, der havde hale, havde krølle på den, og det er et godt tegn på en veltilpas gris, man godt ku’ genindføre som humørindikator for mennesker, da de tit kan være svære at afkode.




























