Lyt til artiklen
Hvem er det, der banker?«, spørger kvinden fra sin seng. Ikk’ noget svar, og så står kvinden bare der ved siden af min seng. Hun kan åbenbart gå igennem låste døre.
Jeg ser på hende. Hun er bleg som et lagen, mæ’ en blå øjenskygge af mærket Mac under øjnene. »Hva’ vil du? Hvordan kom du ind her? Det kræver altså lissom en systemnøgle, og den har jeg, så vidt jeg ved, ikke udleveret til dig«. Så vender jeg mig væk fra dette spøgelseskvindemenneske, som har sådan en pivskidsstemme. »Komtesse Tristesse. Du ved da, at jeg altid lige kigger forbi i januar-februar for at se, hvor meget du hænger mæ’ skuffen, har skægget i postkassen eller bare er rent til rotterne. Hvorfor ligger du der? Frøken Klokken har ringet ind. Rejs dig!«.
