I pausen mellem åndedragene kan man ane evigheden«. Om citatet stammer fra Kierkegaard eller fra min yogalærer, har jeg glemt – men nu ved jeg, at det er sandt. Og jeg tror, man skal helt til Iselø for at opleve det.
Iselø hedder ikke Iselø, men gør det noget? Isoleret er den, vi har kun bådforbindelse til fastlandet nogle gange om ugen, og isoleret kan man sagtens føle sig på de få hektar her langt ude i havet. Paradoksalt nok er isolationsfølelsen størst, når turisterne kommer, som for nylig, da sejlerne væltede ind med madkurv og grill, og øboerne derfor gemte sig i huse og bag diger til efter solnedgang, helt i overensstemmelse med coronareglerne.




























