0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Med dette brev kunne man sætte gang i Det Stockholmske Blodbad

Det er 500 året for Det Stockholmske Blodbad begyndte. Et kætterbrev, som ligger i Rigsarkivet, banede vejen for de mange drab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Gravesen/Rigsarkivet
Foto: Niels Gravesen/Rigsarkivet

Kætterbrevet fra 1520 har i dag status som et af det danske rigsarkivs arkivalier af »enestående national betydning«. Betydningen har dog været endnu større i Sverige.

Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bagsiden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det ser yderst fredsommeligt og måske ligefrem lidt kedeligt ud, det store stykke pergament, som pryder dagens bagside. Men det såkaldte kætterbrev, der blev udarbejdet 8. november 1520, altså for 500 år siden, blev til under usædvanlig dramatiske omstændigheder og fik afgørende betydning for den politiske udvikling i Norden.

Forskerne diskuterer stadig, om Det Stockholmske Blodbad 8. og 9. november 1520 krævede 82, 94 eller måske ’blot’ omkring 70 dødsofre, og hvem der indtog hvilke roller i planlægningen og udførelsen af den forudgående retssag.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu