Nu den der spækhugger, der til hele Danmarks forbløffelse og glæde (efter at være gået på grund ved Limfjordens munding, hvor den lå bevidstløs i en måned) helt uventet kom tilbage til livet for muntert at svømme hjem til familien i de store kolde oceaner, den kan for mit private vedkommende godt sammenlignes med den 8 år gamle knastørre orkidé, der står som et fastelavnsris i et hjørne af vindueskarmen hjemme i stuen.
Cirka en gang om året er jeg overbevist om, at den er endegyldigt død. Færdig. Jeg tager afsked med den indvendig, men nægter at smide den ud.




























