Lyt til artiklen
Velsignet er den, som sætter sig ned. Med de ord havde Kim Larsen i de sidste år for vane at indlede sine koncerter. Bentøjet var ikke længere til at danse natten lang til tonerne fra en sirenesang, så han entrede scenen med en stok i hånden og gik målrettet mod et lille podium, hvor Kaare Klints Den Røde Stol stod og ventede. Fra møbeldesignernes skolemester til popmusikkens – to klassikere, der klædte hinanden.
Og han havde jo ret, den gode Larsen; det er vidunderligt at sætte sig ned, når man trænger til det. Men han signalerede med sit stolevalg på en eller anden måde også, at det ikke er ligegyldigt, hvad man sætter sig på.
