Vi er begge stærkt ophidsede, da vi begiver os ud på den lange gangbro i sivene for at komme tættere på. Kort forinden har vi takket være min hustrus falkeblik fået øje på en havørns karakteristiske tunge vingeslag ude over Kongens Kær.
Da vi når ud for enden, konstaterer vi, at vi ikke er alene. En noget befippet midaldrende mand i camouflagegrønt tøj fumler lidt med sin skrammede kikkert. Der går et øjeblik, før det går op for os, at det lidt febrilske ved modtagelsen nok skyldes, at vi har forstyrret ham midt i en tissepause. Sådan må det være med fuglekiggeri og midaldrende mænd. Man forlader kun nødig sin post.


























