Hvis vi her midt i 2020’erne kigger 200 år tilbage, så ser vi naturligvis et helt anderledes samfund. Alligevel er der noget spøjst med 1820’erne. Vi ramler ned i nyere tids absolut kedeligste årti, hvor der stort set ikke skete noget som helst. Efter Napoleonskrigene, Statsbankerotten og afståelsen af Norge fulgte stilstand. Kongen og hans ministre sad søndertævede tilbage og slikkede deres sår. Økonomien var smadret, landbruget var i krise, godser gik fallit, byerhvervene kørte på pumperne, søfarten var stagneret. Først i slutningen af 1820’erne kom der lidt skred i tingene igen.
Told på peberrod
I arkivet fra Grosserer-Societetet (nu Dansk Erhverv) i Rigsarkivet findes en samling af love og forordninger. Det er især løse ark i papkapsler. Jeg kan ikke bedyre, at den er helt komplet, men det er tæt på, og den rummer desuden mindre plakater, instrukser og den slags, der ellers ikke findes så let. Når vi stiller rækken fra 1820’erne op – ét bind og fem kapsler – fylder den cirka 60 centimeter. Det er et helt årtis lovgivning. Strengt taget ikke meget.
