Zhang Jian er ikke bare et A-menneske, men et A-plus menneske. En mønsterborger. Han passer sit arbejde, har styr på økonomien, overholder Kinas love, men har dog en enkelt ridse i lakken.
»Her kan De se, at jeg har fået et par minuspoint, fordi jeg gik over for rødt engang«, siger han, da vi møder ham i den østkinesiske by Rongcheng.
Den 42-årige kineser er mødt op i den lokale borgerservice for at få den seneste opgørelse af stillingen på sin »socialkreditkonto«. Det er en konto, der angiver det kommunistiske styres bedømmelse af ham og samtlige andre af Rongchengs 670.000 indbyggere, og som bygger på en omfattende – og voksende – mængde af data om den enkelte borger: om ægtestand, antal børn, bøder, straffeattester, banklån, kredithistorie, arbejdspladsvurdering, økonomiske forhold, og hvad ’systemet’ nu ellers finder relevant.
Det kinesiske styre benytter big data til at overvåge borgerne. Her er Zhang Jian henne på den lokale borgerservice for at få en opgørelse over sin 'socialkreditkonto'. Systemet har givet ham point, så nu kan han håbe på forfremmelse i sit job.
Big-data-diktatur
Kritikerne taler om et gryende it- eller big data-diktatur, hvor det kinesiske styre belønner og straffer sine borgere efter deres adfærd.
Ideen er enkel: Alle borgere er ’født’ med 1.000 point, som imidlertid kan blive til mere, hvis man lever op til det kinesiske kommunistpartis dyder og eksempelvis er flittig eller påtager sig socialt arbejde. Men man kan også miste point, hvis man ikke passer sit arbejde, har rod i økonomien eller bliver straffet for forseelser såsom at gå over for rødt. Den højeste vurdering af en borger er AAA, hvorefter det går ned ad bakke mod AA, A og – helt i bunden – til D for borgere med under 600 point på socialkreditkontoen. Men Zhang Jian er en mønsterborger: Denne dag får han at vide, at der står 1.015 point på hans socialkreditkonto, så han er A-plus.
»Hvis jeg var endt i B-gruppen, ville det ikke være blevet til noget med min forfremmelse. Ansatte, der som jeg arbejder for en offentlig myndighed, skal mindst have et A«, siger han lettet.
Mønsterborgere som Zhang Jian, der arbejder i den lokale skovstyrelse, har adgang til bedre skoler, sociale ydelser og forsikringer, mens D-gruppen er afskåret fra lederstillinger, risikerer lavere sociale ydelser og tab af kreditværdighed.
Digital leninisme
Netop i disse dage afholder Det Kinesiske Kommunistparti sin 19. kongres, hvor den fastlægger kursen for de kommende fem år. Som sådan er det den vigtigste begivenhed i kinesisk politik, og netop i år har den været ekstra vigtig: Præsident Xi har strammet grebet om magten og indledte for et par dage siden kongressen med en tre en halv time lang tale, hvor han lagde afstand til vestligt demokrati og skærpede tonen over for »anderledes tænkende«. Det er også i det lys, man skal se det ’socialkreditsystem’, som blandt andet Rongcheng indførte som et forsøg for tre år siden.
»Det overordnede formål er at regulere den menneskelige adfærd og ændre hverdagsrutiner gennem en omfattende indsamling af data og individuelle vurderinger«, vurderer direktøren for det ansete tyske Mercator Institut for Kina Studier, politologiprofessor Stefan Heilmann, over for Politiken.
Han taler om en ny form for ’digital leninisme’: »I fremtidens kinesiske styring vil det være algoritmer og hverken love, politi eller dommere, der udøver den regulerende og dømmende magt«.
