0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Var det for meget, da politiet fangede en lommetyv med nyt cybervåben?

Nyt efterforsknings-værktøj glæder politiet, mens kritikere mener, at »det smager lidt af masseovervågning«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

Politiet har fået et nyt it-system, der samler informationer fra et stort antal databaser.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politiets nye supervåben, efterforskningssystemet Pol-Intel, har kort tid efter at have fundet vej til de danske politistationer ført til de første anholdelser – noget, der begejstrer politiet. Kritikerne er derimod bekymrede.

I Helsingør har systemet analyseret sig frem til den formodede gerningsmand til voldtægten af en kvinde i Hornbæk Plantage i maj måned, der i samme omgang blev sigtet for en lignende voldtægtssag fra 2008. Og i Aarhus mener politiet med hjælp fra Pol-Intel at have fundet frem til manden bag et utal af lommetyverier på byens banegård.

Vi kan ikke gøre som i gamle dage og lukke vores dør, så politiet ikke kunne komme ind uden en dommerkendelse. Nu kan man komme ind ad døren via data

Succeshistorierne har fået flere højtstående inden for politiet til at råbe hurra på den sociale netværksside LinkedIn. Lars Ole Dybdal, der er koncern it-direktør i Rigspolitiet, skriver blandt andet, at det er et eksempel på, »når it virkelig er med til at gøre en forskel for samfundet«.

Med det nye teknologiske værktøj til et trecifret millionbeløb bliver politiet nu i stand til at samkøre data fra alle registre i stedet for at skulle slå manuelt op i hvert enkelt. Det er både effektivt, tidssparende og noget, politiet priser sig lykkelige over.

»Hvor vi tidligere brugte 80 procent af tiden på at søge oplysninger og 20 procent på efterforskning, bruger vi nu 20 procent på at søge oplysninger og 80 procent på at efterforske«, siger Michael Kjeldgaard, der er chef for Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet.

Men mens politiet selv kalder systemet for »en revolution« og »et kvantespring«, jubler kritikerne knapt så højlydt. Ved Institut for Menneskerettigheder frygter man, at der i Pol-Intel ikke tages tilstrækkelig højde for borgernes privatliv.

»Man kommer med systemet til at behandle så store datasæt, at man kommer til at berøre store dele af den danske befolkning, uanset om borgerne er under mistanke eller nogensinde kommer det. Og det smager lidt af masseovervågning«, siger Anja Møller Pedersen, der er jurist og ph.d.-studerende ved Institut for Menneskerettigheder.

Problemet er ifølge hende, at man som borger ikke ved, hvornår data – eksempelvis om, hvor man har været – behandles i systemet, og hvilke konsekvenser det har.

»Menneskeretligt skaber det tvivl om, hvorvidt loven er tilstrækkeligt klar og præcis, og om indgrebet dermed er proportionalt og forudsigeligt«, siger Anja Møller Pedersen.

Med proportionalt menes der, at politiet skal bruge det mindst indgribende middel til at opklare en sag, så det ikke forbryder sig mod borgerens rettigheder.

»Det kan skabe en generel utilpashed i borgerne, der vil gøre, at de vil agere mindre frit i samfundet, end de ellers ville have gjort«, siger Anja Møller Pedersen.

Hun bakkes op af Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og medlem af Erhvervsministeriets ekspertgruppe for dataetik.

»Vi kan ikke gøre som i gamle dage og lukke vores dør, så politiet ikke kunne komme ind uden en dommerkendelse. Nu kan man komme ind ad døren via data«, siger han.

Et indgreb i privatlivet

Når det er et problem, at man som borger ikke ved, om ens persondata har været indblandet i efterforskningen af en forbrydelse, skyldes det ifølge Anja Møller Pedersen, at man mister kontrollen over sine personoplysninger og rykker ved de traditionelle grænser, der er for politiets arbejde i strafferetsplejen.

Normalt er kravet, at der er tale om forbrydelser af en vis alvorlighed, en vis mistanke og eventuelt også en retskendelse, når der skal foretages ransagninger, aflytninger eller andre tvangsindgreb. De regler gælder stadig, men  borgerne befinder sig ifølge Anja Møller Pedersen i en gråzone mellem at være mistænkt og ikke at være det. Er man i gråzonen, får man ikke nogen informationer om, hvordan ens data behandles, og det er »problematisk«. Hun kalder systemet for »et indgreb i borgernes ret til privatliv« og efterlyser mere gennemsigtighed i Pol-Intel.

»Når man laver analyser over store datasæt, skal man sikre, at borgernes retssikkerhed er på plads i systemet. Og set i et menneskeretligt perspektiv gør man det blandt andet ved at skabe gennemsigtighed omkring processerne«, siger hun.

I Thomas Damkjær Petersens optik kalder udrulningen af Pol-Intel på et dataetisk råd, der kan tage stilling til retningslinjer ved brug af ny teknologi.

»Jeg ville føle mig mere tryg, hvis vi havde et dataetisk råd, der kunne sige, hvordan man kan bruge det her for at sikre, at den grundlovssikrede ret til privatliv stadig bliver overholdt, så det ikke bare er en beslutning, som man kan træffe i politiet«, siger han.

Der er dog intet nyt i, at politiet bruger store mængder data, fortæller Christian Wiese Svanberg, der er databeskyttelsesrådgiver i Rigspolitiet.

»Vi har altid haft adgang til registre såsom cpr-registret og kriminalregistret. Pol-Intel skaber ikke mere data i den forstand. Vi kan nu bare bruge det bedre og mere effektivt til eksempelvis at udelukke folk, der ikke er relevante for en efterforskning«, siger han og fortsætter:

»Så længe vi bruger det i overensstemmelse med de forpligtelser, vi er underlagt – og det gør vi jo – så ser jeg ikke, at Pol-Intel i den forstand skaber nogen ny problemstilling«. Mere indsigt i, hvordan den enkelte borgers persondata indgår i en Pol-Intel-analyse, er da heller ikke muligt, fortæller Christian Wiese Svanberg:

»Pol-Intel er et efterforskningsredskab, og det er fortroligt, hvordan vi konkret bruger det. Hvis man fik indsigt i, hvilke oplysninger vi bruger, hvordan vi kobler dem sammen og analyserer dem i en given efterforskning, ville det i bund og grund også fortælle, hvordan det moderne politi arbejder. Det ville kunne bruges af vores modparter til at besværliggøre efterforskninger«.

Christian Wiese Svanberg påpeger, at borgere stadig kan få indsigt i kriminalregistret, fotoregistret samt sagsbehandlingssystemet. De kan desuden bede Datatilsynet om at kontrollere, om deres oplysninger behandles efter reglerne – en såkaldt indirekte indsigt.

Bruges kun når nødvendigt

En anden af Institut for Menneskerettigheders bekymringer er Pol-Intels brede anvendelse. Som reglerne er nu, kan systemet bruges, når det er nødvendigt for politiets arbejde og ved alle former for forbrydelser. Anja Møller Pedersen fremhæver uklarheden i ordet ’nødvendigt’:

»Om det er nødvendigt, er i det her tilfælde en politifaglig vurdering. I vores optik er det et problem, at man ikke fra start har taget stilling til, hvad der ligger i ordet, navnlig når anvendelsesområdet i øvrigt er så bredt«. Ifølge Thomas Damkjær Petersen bør der også være yderligere retningslinjer for brugen af systemet end dem, politiet selv sætter.

»Systemet kan bruges til store forbrydelser og mindre forseelser. Og begge slags forbrydelser vil vi jo gerne have opklaret – det er vi alle enige om. Men der er forskel på, hvordan man gør det. Man skal ikke skyde gråspurve med kanoner«, siger han.

»Principielt er der ingen nedre grænse hvor, hvad systemet kan bruges til«, lyder det fra chefen for National Efterforskningscenter. Politiet vil dog primært bruge systemet i efterforskningen af personfarlig eller organiseret kriminalitet:

»Det er klart, at vi ikke har brug for lange og tilbundsgående analyser for at finde frem til Fru Jensen, der har stjålet et pund smør i brugsen«, siger Michael Kjeldgaard og fortsætter: »Hvis der ikke er en vis kompleksitet i den kriminalitet, vi skal opklare, giver det ikke nogen mening at bruge Pol-Intel til at analysere«.

Vejer ønsket om at opklare en sag som lommetyveri på Aarhus Banegård nok til, at I vil foretage et indgreb i et ukendt antal folks personoplysninger?

»Det er jo ikke et enkelt lommetyveri, man har brugt systemet til at opklare, men mønstre i organiseret lommetyveri. I min funktion tilkommer det ikke mig at sige noget om, hvornår vi skal bruge systemet«, siger Michael Kjeldgaard og fortsætter: »Vi har fået den analyseplatform, vi har ønsket os, og lovgivningen siger, at vi må bruge det, så det gør vi naturligvis i det omfang, det giver mening – mest fordi vi bliver et bedre politi med værktøjet. Det er jo vores overordnede mål, når dagen er omme. Men jeg synes da som borger, at det er vigtigt, at samfundet hele tiden diskuterer og er opmærksomme på, hvorvidt der er en grænse for, hvilke personoplysninger politiet skal have adgang til og på hvilken måde«.

Systemet kan forudse kriminalitet

Det digitale efterforskningsværktøj Pol-Intel er udviklet af det omdiskuterede Silicon Valley-firma Palantir, der også leverer til andre lande, heriblandt USA. Det amerikanske politi har sågar taget skridtet videre og bruger det til såkaldt predictive policing, hvor de med analyser forudser forbrydelser.

Systemerne er flere gange blevet beskyldt for racisme, fordi de er baseret på data fra politirapporter, hvor flere af mørk hudfarve fremgår, og dermed oftere udpeger dem som potentielt kriminelle. American Civil Liberties Union kalder blandt andet systemet for et »ægte totalitært mareridt, hvor man masseovervåger uskyldige amerikaneres aktiviteter«.

Kigger man på det offentlige udbud, som staten i 2015 lavede, da de skulle have systemet, kunne det tyde på, at planen hele tiden har været, at det danske system også skulle have forudsigende egenskaber. Et af ønskerne var blandt andet, at efterforskningsværktøjet skulle kunne benytte ’open source-indhentning’ – hvilket formentlig er åbne kilder på internettet.

Et svar fra Justitsministeret fra 2015 peger i samme retning. Her skrev Justitsministeriet, at »erfaringer fra de lande, hvor man har implementeret predictive policing i sin politistyrke synes at vise, at denne arbejdsmetode kan give gode resultater bl.a. inden for indbrudskriminalitet«.

Ifølge Michael Kjeldgaard kan man da heller ikke afvise, at Pol-Intel med tiden også vil kunne udføre predictive policing der, hvor der er en tilstrækkelig mængde data, men han understreger, at det ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt.

Når man begynder at tale forudsigelse af kriminalitet, åbner det op for flere diskussioner, mener Anja Møller Pedersen.

»Alt er baseret på, at man har købt et system af en privat virksomhed, der har udviklet nogle algoritmer. Men hvordan fungerer algoritmerne egentlig? Har politiet magt over algoritmerne?«, siger Anja Møller Pedersen og forklarer, at man har set »grelle eksempler« i USA, hvor systemer lig Pol-Intel kan lede til diskrimination.

---------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der, at 'Normalt er kravet, at der er tale om forbrydelser af en vis alvorlighed, en vis mistanke og eventuelt også en retskendelse, når der skal foretages ransagninger, aflytninger eller andre tvangsindgreb. De samme regler gælder ikke for indgreb i borgeres personoplysninger via Pol-Intel.' Det er ikke rigtigt: der gælder de samme regler, også hvad angår kravet om retskendelser, som hidtil.

Det fremgik også af en tilhørende grafik, at politiet har direkte adgang til eksterne kilder som Sundhedsplatformen, bibliotekernes systemer og politiske partiers oplysninger. Også der gælder det, at det som hidtil vil kræve en retskendelse. Redaktionen beklager fejlene.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts