0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritikere frygter, dataetik er mere ord end handling

Erhvervsministeren præsenterer torsdag otte dataetiske tiltag, der skal hjælpe forbrugere og virksomheder.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tilbage i november præsenterede en af Erhvervsministeriet nedsat ekspertgruppe ni dataetiske anbefalinger, som de mente, Regeringen burde lytte til. Og lytte, det har de gjort.

På torsdag kan erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på Disruptionrådets afsluttende møde nemlig fortælle, at regeringen kommer med otte dataetiske tiltag.

Politiken har set de otte tiltag. De fleste tiltag er en videreudvikling af ekspertgruppens anbefalinger og indeholder blandt andet oprettelsen af et uafhængigt dataetisk råd, indførelse af et dataetisk mærke samt midler til, at Danmark kan blive international frontløber, når det kommer til dataetik.

Fælles for alle tiltagene, undtagen et, er, at virksomhederne helt frivilligt kan følge dem eller lade være, fortæller erhvervsminister Rasmus Jarlov.

»Det er meget lidt, vi presser ned over hovedet på virksomhederne, så det kræver selvfølgelig, at virksomhederne skal kunne se relevansen af det, før at det bliver en succes. Efter min opfattelse er der ret stor opmærksomhed på dataetik, og mange virksomheder ser det som en potentiel konkurrencefordel, hvis de kommer forrest med at beskæftige sig med dataetik«, siger han til Politiken.

Ambitiøse tiltag

I maj sidste år trådte Databeskyttelsesforordningen (GDPR) i kraft. Virksomheder skulle nu leve op til en række nye lovkrav vedrørende databehandling. De dataetiske tiltag skal ses som en række ekstra tiltag, virksomhederne kan vælge at leve op til.

Håbet er, at det bliver en konkurrencefordel for virksomheder at være åbne omkring, hvordan de behandler data, og at de behandler dem ordentligt.

Tiltagene glæder Forbrugerrådet Tænks datajurist, Anette Høyrup.

»Det er et meget positivt udspil. Det er fint med nogle konkrete initiativer, og jeg tror, det er helt rigtigt set af ministeriet, at vi skal sikre forbrugernes tillid fremadrettet, for ellers får vi ikke innovation og vækst«, siger Anette Høyrup.

Hun frygter dog, at virksomhederne for let kan ignorere eller undgå at leve op til de dataetiske tiltag, de indfører.

»Dataetik handler ikke blot om at overholde loven, men om reelt at give forbrugeren mulighed for at forstå, hvordan virksomhederne arbejder, og hvordan de bruger data. Virksomhederne skal ønske at give forbrugerne nogle reelle valg og stoppe med at indhente pseudosamtykker. Det er ambitiøse tiltag, og det er noget, der skal arbejdes virkelig meget med for at sikre, at det ikke bare bliver gode ord«, siger Anette Høyrup.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov er klar over, at tiltagene ikke bliver en succes, såfremt virksomhederne ikke ønsker at leve op til dem.

»Det er klart, at det skal drives af, at virksomhederne skal kunne se fordelen i det, fordi der overvejende er tale om frivillige tiltag. Forventningen er, at der vil være efterspørgsel efter de her redskaber og værktøjer, som bliver stillet til rådighed for dem, og at de vil bruge dem. Men vi må se, hvordan det går i det kommende stykke tid«, siger erhvervsministeren.

Annonce

Manglende innovation

Pernille Tranberg, der er medgrundlægger af den dataetiske tænkehandletank DataEthics.eu, har fulgt udviklingen i sagen, siden Erhvervsministeriet nedsatte den dataetiske ekspertgruppe sidste år, og som hendes kollega i øvrigt bidrog til.

Nu, hvor tiltagene er klar, ærgrer hun sig over, at Erhvervsministeriet ikke har fulgt op på ekspertgruppens to sidste anbefalinger, der handler om medfinansiering af dataetiske startups, og at det offentlige skal købe dataetisk ind. De to punkter er nu så vage, at de ikke får nogen betydning, mener Pernille Tranberg.

»Først og fremmest ros for, at de gør noget. Det er fantastisk, at de følger op på anbefalingerne, og et dataetisk råd er en rigtig god idé. Når det er sagt, er jeg rigtig ked af, at de ikke har de to sidste oprindelige punkter med. For hvis Danmark nogensinde skal blive et foregangsland inden for dataetik, skal vi skabe nye, dataetiske virksomheder ved at medfinansiere dem og købe ind hos dem«, siger Pernille Tranberg og fortsætter:

»Hvis vi gjorde det, arbejdede man sig i den rigtige retning, og så ville Danmark inden for få år komme på forkant. Det kommer vi ikke til nu, er jeg bange for. Vi risikerer, at det er mere ord end handling, eller at staten bare gentager det arbejde, som andre allerede har lavet«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden