0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er jo værre end sagen om Gladsaxe-modellen, det her«: Algoritmer skal udpege langtidsledige

En allerede vedtaget lov baner vej for kunstig intelligens til at udpege mulige langtidsledige ved at analysere data fra alle Danmarks arbejdsløse. Både ideen og lovprocessen møder hård kritik fra eksperter.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du bliver ledig, vil en lang række personlige oplysninger om dig blive lagt ind i en algoritme, hvis formål er at udpege, om du er i risikogruppen for at blive langtidsledig.

Det er konsekvensen af en ny lov, som helt under den offentlige radar blev vedtaget 30. april, en uge før folketingsvalgets udskrivelse. Der er tale om datakilder fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis din etniske herkomst og alder, din eventuelle frafaldshistorik på en uddannelse samt helbredsoplysninger.

De indsamlede persondata bliver samkørt og sat i en algoritme, der så spytter en form for score ud. Scoren skal fungere som et redskab for socialrådgivere og sagsbehandlere landet over til at give de personer, som algoritmen vurderer til at have stor risiko for langtidsledighed, en ekstra hånd til at komme ud på arbejdsmarkedet.

»Det er jo værre end sagen om Gladsaxe-modellen, det her«, siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i i digital forvaltning ved Københavns Universitet.

Hun henviser til regeringens skrinlagte planer fra sidste år om at overvåge alle landets børnefamilier via databaserede profiler, som skulle udpege børn i farezonen for at være udsatte.

»Man vil rulle en systematisk profilering ud over alle ledige mennesker baseret på en ret så mislykket forsøgsrunde. Har de folkevalgte virkelig set de hidtidige resultater og protester, men alligevel sagt velovervejet og gennemtænkt ja til det her?«, siger Hanne Marie Motzfeldt.

»Det virker som en blind tro på data«

Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, er særlig kritisk, fordi man vil anvende regeringens ’profileringsværktøj’, uden at der er et offentligt kendskab til, præcis hvilke data algoritmen anvender, og hvor højt de forskellige data vægtes i den samlede vurdering.

»Det virker som en blind tro på data. Vi ved ikke, hvad der sker inde i den computer. Og så stempler vi nogle mennesker som værende særligt udsatte over for langtidsledighed. Det går simpelthen over min retfærdighedssans. Det er folk, som i forvejen ikke er på toppen«, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Dataprofilering er tidligere blevet forsøgt i 16 jobcentre. I evalueringen af det pilotprojekt kan man læse, at flere valgte at droppe værktøjet undervejs, fordi det »efter deres opfattelse er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssigt i dialogen med borgeren«.

A-kasserne er ikke imponeret

Heller ikke i brancheorganisationen Danske A-kasser er man imponeret over udsigten til omfattende profilering af landets ledige.

»At lægge alle ledige ind i ét og samme værktøj giver ikke mening. De ledige er i så forskellige situationer, at et one-size-værktøj nærmest er uanvendeligt«, siger formand Torben Poulsen.

De juridiske eksperter kritiserer desuden regeringen for tilsyneladende at have puttet med lovens implikationer. Efter sidste års debat om en ny databeskyttelseslov og Gladsaxe-modellen aftalte regeringen og Folketinget, at alle forslag om datasamkøring og profilering af borgerne skal underlægges de folkevalgtes demokratiske kontrol. Alligevel har beskæftigelsesministeren undladt i sin fremsættelsestale at gøre opmærksom på dataprofileringen af de ledige, og embedsværket har specifikt undladt at bede Datatilsynet om i sit høringssvar at vurdere forholdet.

Onsdag skred Datatilsynet på ejendommelig vis ind og genåbnede sin behandling af loven: »Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget. Det er jo både i borgernes og de involverede myndigheders interesse, at vi får fanget det i tide, hvis der er noget i et lovforslag, der kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler«, lyder det fra direktør Cristina Gulisano.

Annonce

Ikke en ny problemstilling

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at dataværktøjet blev vedtaget med beskæftigelsesreformen i 2014, og at Folketinget og Datatilsynet af den grund ikke er blevet gjort specifikt opmærksomme på forholdet.

»Det her burde være noget, man havde undersøgt tidligere, for det er ikke en ny problemstilling. Når det er sagt, må vi få endevendt, om der er en udfordring eller ej, og hvis der er, må vi gøre noget ved det«.

Siden 2014 er databeskyttelsesforordningen GDPR blevet indført, og den stiller skrappe krav til profilering af borgerne. Både nye og eventuelt gamle regler skal vurderes efter GDPR, og derfor kan begge dele vise sig ulovlige, siger Hanne Marie Motzfeldt.


Læs mere:

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden