Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er jo værre end sagen om Gladsaxe-modellen, det her«: Algoritmer skal udpege langtidsledige

En allerede vedtaget lov baner vej for kunstig intelligens til at udpege mulige langtidsledige ved at analysere data fra alle Danmarks arbejdsløse. Både ideen og lovprocessen møder hård kritik fra eksperter.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du bliver ledig, vil en lang række personlige oplysninger om dig blive lagt ind i en algoritme, hvis formål er at udpege, om du er i risikogruppen for at blive langtidsledig.

Det er konsekvensen af en ny lov, som helt under den offentlige radar blev vedtaget 30. april, en uge før folketingsvalgets udskrivelse. Der er tale om datakilder fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis din etniske herkomst og alder, din eventuelle frafaldshistorik på en uddannelse samt helbredsoplysninger.

De indsamlede persondata bliver samkørt og sat i en algoritme, der så spytter en form for score ud. Scoren skal fungere som et redskab for socialrådgivere og sagsbehandlere landet over til at give de personer, som algoritmen vurderer til at have stor risiko for langtidsledighed, en ekstra hånd til at komme ud på arbejdsmarkedet.

»Det er jo værre end sagen om Gladsaxe-modellen, det her«, siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor i i digital forvaltning ved Københavns Universitet.

Hun henviser til regeringens skrinlagte planer fra sidste år om at overvåge alle landets børnefamilier via databaserede profiler, som skulle udpege børn i farezonen for at være udsatte.

»Man vil rulle en systematisk profilering ud over alle ledige mennesker baseret på en ret så mislykket forsøgsrunde. Har de folkevalgte virkelig set de hidtidige resultater og protester, men alligevel sagt velovervejet og gennemtænkt ja til det her?«, siger Hanne Marie Motzfeldt.

»Det virker som en blind tro på data«

Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, er særlig kritisk, fordi man vil anvende regeringens ’profileringsværktøj’, uden at der er et offentligt kendskab til, præcis hvilke data algoritmen anvender, og hvor højt de forskellige data vægtes i den samlede vurdering.

»Det virker som en blind tro på data. Vi ved ikke, hvad der sker inde i den computer. Og så stempler vi nogle mennesker som værende særligt udsatte over for langtidsledighed. Det går simpelthen over min retfærdighedssans. Det er folk, som i forvejen ikke er på toppen«, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Dataprofilering er tidligere blevet forsøgt i 16 jobcentre. I evalueringen af det pilotprojekt kan man læse, at flere valgte at droppe værktøjet undervejs, fordi det »efter deres opfattelse er stigmatiserende og derfor ikke hensigtsmæssigt i dialogen med borgeren«.

A-kasserne er ikke imponeret

Heller ikke i brancheorganisationen Danske A-kasser er man imponeret over udsigten til omfattende profilering af landets ledige.

»At lægge alle ledige ind i ét og samme værktøj giver ikke mening. De ledige er i så forskellige situationer, at et one-size-værktøj nærmest er uanvendeligt«, siger formand Torben Poulsen.

De juridiske eksperter kritiserer desuden regeringen for tilsyneladende at have puttet med lovens implikationer. Efter sidste års debat om en ny databeskyttelseslov og Gladsaxe-modellen aftalte regeringen og Folketinget, at alle forslag om datasamkøring og profilering af borgerne skal underlægges de folkevalgtes demokratiske kontrol. Alligevel har beskæftigelsesministeren undladt i sin fremsættelsestale at gøre opmærksom på dataprofileringen af de ledige, og embedsværket har specifikt undladt at bede Datatilsynet om i sit høringssvar at vurdere forholdet.

Onsdag skred Datatilsynet på ejendommelig vis ind og genåbnede sin behandling af loven: »Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget. Det er jo både i borgernes og de involverede myndigheders interesse, at vi får fanget det i tide, hvis der er noget i et lovforslag, der kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler«, lyder det fra direktør Cristina Gulisano.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke en ny problemstilling

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger, at dataværktøjet blev vedtaget med beskæftigelsesreformen i 2014, og at Folketinget og Datatilsynet af den grund ikke er blevet gjort specifikt opmærksomme på forholdet.

»Det her burde være noget, man havde undersøgt tidligere, for det er ikke en ny problemstilling. Når det er sagt, må vi få endevendt, om der er en udfordring eller ej, og hvis der er, må vi gøre noget ved det«.

Siden 2014 er databeskyttelsesforordningen GDPR blevet indført, og den stiller skrappe krav til profilering af borgerne. Både nye og eventuelt gamle regler skal vurderes efter GDPR, og derfor kan begge dele vise sig ulovlige, siger Hanne Marie Motzfeldt.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden