0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan fik Sydkorea bugt med corona – uden at lukke grænserne og uden at lukke landet ned

Sydkorea har med succes satset på en kombination af åbenhed og omfattende tests. Det kunne måske også have virket i Danmark, men det er for sent at skifte kurs, siger professor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kim Kyung-hoon/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Kyung-hoon/Ritzau Scanpix
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sydkorea var et af de første lande uden for Kina, der blev ramt af coronavirus, og et af de første lande, som fik bugt med sygdommen.

Ved seneste optælling søndag var der blot 74 nye bekræftede tilfælde, men 303 personer blev udskrevet som raske og virusfri. Antallet af nye smittetilfælde daler dagligt.

Det er sket uden at lukke grænser, skoler og arbejdspladser. Sydkorea har i stedet satset på en kombination af omfattende tests og åbenhed – »en model for åbne demokratiske samfund«, som Kim Gang-lip, vicesundheds- og velfærdsminister, udtrykker det.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, »er der ikke noget i vejen for, at den sydkoreanske model kunne have virket også i Danmark«.

Men, tilføjer han, i praksis er der umuligt at lade sig inspirere, når først epidemien er brudt ud. Og først på den anden side – når coronaen er drevet over – kan man gøre boet op og vurdere, hvilken plan der fungerede bedst.

Sydkorea er forbi toppen

I Sydkorea er eksperterne ikke i tvivl om, at modellen fungerer.

»Det går bedre i øjeblikket. Vi er forbi højdepunktet og er på vej ned«, vurderer Choi Jaewook, professor i præventiv medicin ved Korea University.

»Vi har håndteret eksplosionen af sager. Der kommer ikke et nyt boom af infektioner«, spår han.

Nøglen er en omfattende brug af en coronatest, der kan afgøre, om folk er syge, når de er blevet smittet, og længe før symptomerne viser sig.

»Det var meget vigtigt, at vi etablerede et hurtigt diagnosesystem i starten af udbruddet. Tidlige diagnoser var et effektivt middel til at standse spredningen. Mit bud er, at vi allerede har fundet 90 procent af alle tilfælde gennem vores tests«, siger Choi Jaewook.

I Sydkorea er testene gratis eller ganske billige, og det er let at få dem taget blandt andet på nye drive-in-teststationer, hvor man end ikke behøver forlade sin bil.

Lignende stationer er opført i Danmark, men der er kun adgang til dem efter henvisning fra lægen, og ifølge den nyeste danske strategi skal man ikke længere teste, selv når der er symptomer på corona.

Der er ikke noget i vejen for, at den sydkoreanske model kunne have virket også i Danmark

Danmark har i stedet satset på at lukke landet ned og af for omverdenen. Omvendt har Sydkorea holdt grænserne åbne og samfundet i gang. Mange arbejder dog hjemme (alt afhængigt af hvad de arbejder med), og universiteter og skoler har udsat åbningen efter dialog med myndighederne.


Rejseforbud er ikke effektivt

»Med god hygiejne og passende afstand kan vi have den samme præventive effekt, som hvis vi lavede en fysisk afspærring. På den måde kan vi opretholde åbenheden og undgå en afbrydelse af borgernes hverdag«, sagde vicesundheds- og velfærdsminister Kim Gang-lip på et pressemøde.

Myndighederne holder to daglige pressekonferencer, hvor de svarer på spørgsmål fra pressen og offentliggør de seneste statistikker og trends. Åbenhed og oplysning er en vigtig del af den sydkoreanske model, forklarede han.

Åbenheden skal sørge for, at befolkningen stoler på myndighederne og gør, hvad de bliver opfordret til, og for eksempel holder op med at gå i byen og mødes i større forsamlinger.

Sydkorea har på intet tidspunkt spærret af for ankommende. Hverken fra Europa, USA eller Kina (med undtagelse af Hubei-provinsen, som menes at være arnestedet for smitten). Her er du stadig velkommen, selv om du kommer fra f.eks. Norditalien. Og alligevel går det tilsyneladende i den rigtige retning. Blandt andet fordi antallet af rejsende er faldet dramatisk ganske af sig selv.

»Der er konsensus blandt eksperter om, at rejserestriktioner ikke er effektive til at holde smitsomme sygdomme ude«, forklarer Lee Taeho, Sydkoreas viceudenrigsminister, som er under folkeligt pres for at lukke grænserne.

»Trods offentligt pres har vi ikke bandlyst nogen tilrejsende med undtagelse af rejsende fra Hubei-provinsen i Kina«, siger Lee Taeho.

Rejseforbud og restriktioner kan skabe en form for falsk tryghed og fjerne ressourcer fra de steder, hvor der er brug for dem, siger han.

Rejsende fra lande med smittefare skal dog downloade en mobilapp i lufthavnen, som skal opdateres med data om, hvor man har været, mulige symptomer og kropstemperatur.

Der er heller ikke lukket ned for transportmuligheder internt. Man kan stadig tage lyntoget fra hovedstaden Seoul til byen Daegu, epicenter for udbruddet i Sydkorea.

For sent at skifte kurs

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet, tør endnu ikke byde på, om den sydkoreanske model ville have været bedre for Danmark.

»Den sydkoreanske løsning kræver ganske mange ressourcer«, siger han.

Selve testen er ganske vist simpel, og man kan relativt nemt lave mange af dem. Men det er svært mandskabskrævende at opspore folk, få taget prøven, sendt den frem, registreret, forberedt, kørt, analyseret og valideret, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

På den anden side er den danske strategi med nedlukning af store dele af samfundet og redningsplanker til lukningstruede virksomheder også forbundet med ganske store økonomiske omkostninger, medgiver Jan Pravsgaard Christensen.

Under alle omstændigheder er det for sent at lade sig inspirere, når først epidemien er brudt ud.

Annonce

»Når sundhedsmyndighederne skal håndtere en epidemi, skal de kunne reagere utrolig hurtigt. Der ligger en beredskabsplan, som er udarbejdet på forhånd, så alle ved, hvad de skal gøre. Den er lavet sådan, at man skal tænke minimalt og kan handle hurtigt«, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den tid, der er, skal bruges på at opdatere sig om udviklingen i Danmark og omverdenen.

»Der er ikke tid til at tænke sig om, regne på alternativer og ændre planer så voldsomt, som det ville kræve at implementere den sydkoreanske model«, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Men når coronaen engang er drevet over, vil danske og alle andre sundhedsmyndigheder evaluere, hvem der havde den bedste plan, hvad der virkede, og hvad det kostede.

»For en eller anden dag kommer det igen, måske allerede til vinter. Så selvfølgelig skal man vurdere, om vi kan gøre det mere cost-benefit-effektivt næste gang«, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Men der er også politiske omkostninger ved den sydkoreanske model. I en park i universitetsdistriktet Hongdae har en lille forsamling utilfredse demonstranter samlet sig til protest mod, at regeringen har holdt grænsen til Kina åben.

De placerer sig i en halvcirkel, så en naturlig scene formes. Ind i midten går en ung kvinde iført en maske med et billede af Kinas præsident, Xi Jinping, på. I hånden har hun en hundesnor, der går rundt om halsen på en anden maskeret demonstrant. Han forestiller Moon Jae-in, Sydkoreas præsident.


Artiklen er opdateret med en tydeliggørelse af, at mange sydkoreanere arbejder hjemme (alt afhængigt af hvad de arbejder med), og universiteter og skoler har udsat åbningen efter dialog med myndighederne.

Læs mere:

Læs mere