Hvis man har forsøgt at gennemføre et maratonløb, så ved man godt, hvad det vil sige, når musklerne syrer til og man møder muren. Man må sætte tempoet ned for at komme af med den mælkesyre, som har hobet sig op i musklerne under den store kraftpræstation.
Mens man vralter af sted, kan man så undre sig over, at de langbenede løbere, der fører løbet, ikke står med den samme udfordring og kan løbe de 42 kilometer på lidt mere end 2 timer.


























