Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDu tænker næppe over det til hverdag. Men hver eneste gang du laver den mindste aktivitet på internettet, koster det energi i form af strøm.
Når du sender en mail, lytter til en podcast, laver et opslag på Facebook, spiller Fortnite på en spilkonsol eller ser et afsnit af din yndlingsserie på Netflix. Eller hvis du læser denne artikel på vores netavis, hvor en eller flere datatunge annoncevideoer også vil forsøge at stjæle din opmærksomhed.
Jo større datamængden er, desto større bliver energiforbruget. Så i den forbindelse er streamingtjenester som Spotify, Netflix, HBO og Amazon Prime de helt store strømslugere, når de tilbyder musik, serier eller film i hd-kvalitet.
Forurener lige så meget som fly
Den store aktivitet på internettet har en pris. Den bruger i dag cirka 10 pct. af hele verdens elektricitetsforbrug og udleder over 2 pct. af det menneskeskabte CO2-udslip. Dermed udleder internettrafikken lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik og vil formentlig snart overhale den.
Hvis man ser to timers Netflix hver dag året rundt, vil CO2-udslippet svare til at flyve 384 kilometer i en flyvemaskine, spise 6 kilogram oksekød eller køre lidt under 1.000 kilometer i en ny bil
Torsten Hasforth, seniorøkonom, Dansk Energi
For internettet har vokseværk og øges med cirka 25 pct. om året. En stor del af vokseværket skyldes Internet of Things, hvor ting og maskiner kommunikerer med hinanden, for eksempel din robotstøvsuger, din spinningcykel, den selvkørende bil eller sågar din kompostbunke.
»Folk ved godt, at man skal spare på antallet af flyrejser, skifte den gamle udtjente bil ud med en elbil og introducere kødfrie dage, hvis de skal gøre noget ved deres CO2-udslip. Det er de færreste, der tænker på, at hver gang man henter data ned fra skyen, sender man et eller flere af verdens datacentre på arbejde, hvilket koster energi og dermed udslip af CO2. Den uvidenhed skal der gøres noget ved«, siger professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU, som til daglig forsker i, hvordan man kan gøre datatrafikken på nettet så energieffektiv som muligt, så internettets CO2-udslip kan reduceres. En jagt på det grønne internet, som netop har modtaget 60 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden.
Hvis man laver en grundig Google-søgning (hvor én søgning i øvrigt ifølge netgiganten selv koster samme mængde energi som at tænde en 60-watts elpære i 17 sekunder, hvilket udleder 0,2 gram CO2), finder man mange forskellige bud på, hvor meget eller hvor lidt energi det koster, hvis man for eksempel uploader en minutlang video på Facebook eller sætter sig til rette i sofaen for at se en time af sin yndlingsserie, mens ungerne spiller Fortnite i kælderen.
For at komme nærmere sandheden har Politiken bedt Leif Katsuo Oxenløwe og ph.d.-studerende Júlio César Medeiros Diniz fra DTU i samarbejde med lektor Martijn Heck fra Aarhus Universitet og seniorøkonom Torsten Hasforth fra Dansk Energi om at foretage regnestykkerne i en dansk kontekst.
Netflix er en strømsluger
Resultaterne er mildest talt overraskende og øjenåbnende. For eksempel viser eksperternes beregninger, at en times streaming af en film i hd-kvalitet på Netflix eller en anden streamingtjeneste bruger lige så meget energi, som man bruger til at koge 8 liter vand på en elkedel, og ville resultere i et udslip af CO2 på 163 gram.
»Det vil sige, at hvis man ser 2 timers Netflix hver dag året rundt, svarer CO2-udslippet til at flyve 384 kilometer i en flyvemaskine, spise 6 kilogram oksekød eller køre lidt under 1.000 kilometer i en ny bil«, siger Torsten Hasforth, som understreger, at beregningerne har taget udgangspunkt i en dansk kontekst, hvor 70 procent af strømmen stammer fra vedvarende energi.
Så der er både energi og CO2 at spare, hvis man som kærestepar eller som familie kan enes om at se en film sammen, som man gjorde i gamle dage, i stedet for at hvert familiemedlem sidder bag sin egen skærm i form af en mobiltelefon, en tablet eller et smart-tv og ser sin egen film.
Forbrug størst uden for hjemmet
Hvis det høje strømforbrug i forbindelse med streaming nu vil få dig til at løbe hen til elmåleren, næste gang I ser film i familien, vil det måske undre dig, at elmåleren ikke tikker meget hurtigere, end den gør. Eller hvorfor din mobiltelefon eller din tablet ikke for længst er løbet tør for batteri. Det skyldes, at størstedelen af den energi, som streamingen bruger, foregår uden for husstandens fire vægge.
»Den energi, som streamingen koster dit eget hjem, er kun toppen af isbjerget. Når brugeren trykker ’play’ på sin mobiltelefon, tablet, computer eller smart-tv, vil den sætte et datacenter på arbejde et sted ude i verden, som så vil finde filmfilen frem og sende de tunge data i form af lys den lange vej tilbage til Danmark. Gennem lyslederkabler med en hastighed på 200.000 kilometer per sekund. Det at flytte data fra et sted til et andet koster energi, ligesom jeg bruger energi, hvis jeg løfter en kuglepen op fra bordet og flytter den et andet sted hen«, siger Leif Katsuo Oxenløwe.
Så en stor del af strømforbruget ved streaming stammer fra transporten til og fra et datacenter og aktiviteterne i selve datacentret, hvor man også skal bruge energi på at køle serverne ned, så de ikke overopheder.
Deling af video koster energi
Det samme er i spil, når man har optaget en video på 60 sekunder af en kat, der leger med et garnnøgle, eller et barn, som hopper i trampolin, og man så midt i begejstringen vælger at dele videoen med sine 333 venner på Facebook.
Den energiudladning har vores danske eksperter også regnet på og er kommet frem til, at manøvren samlet set vil koste 400 watt-timer og udlede 75 gram CO2, som ville svare til at koge cirka 4 liter vand.
Med det regnestykke og klimaet i tankerne kunne man måske godt overveje en ekstra gang, om det var det værd at dele videoen med katten eller det trampolinhoppende barn med sine facebookvenner.
Det er ikke lykkedes Politiken at få Facebook til at regne efter og tjekke vores eksperters bud på, hvor meget energi og CO2-udslip det koster i 2018 at uploade en 60 sekunder lang video og dele den med sine 333 følgere på Facebook.
Derimod ville det sociale medies kommunikationschef i Norden, Peter Münster, gerne indvie vores læsere i et regnestykke, som man også kan finde på Facebooks hjemmeside under ’Our Footprint’.
Der skriver Facebook, at hvis man tager de 979.000 tons CO2, som Facebook udledte til atmosfæren i 2017, og dividerer med alle de 2,1 milliard brugere, som det sociale medie havde i 2017, udleder en facebookbruger i gennemsnit 300 gram CO2 om året. Det svarer ifølge Facebook til det udslip, man får, når man brygger en caffe latte i størrelse medium.
