0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
L. Calcada/Ritzau Scanpix
Foto: L. Calcada/Ritzau Scanpix

Sådan kan månen Hippocamp tage sig ud i sit kredsløb om Neptun. Ilustration.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Astronomi: En 'lille' flig af en måne vidner om Neptuns voldelige nabolag

En lille måne og nogle meget gamle billeder fra Voyager-sonderne viser, hvor uroligt og farefuldt planetens måner har levet.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis Proteus er den rolige storebror, så er Hippocamp den klistrede lillebror.

Det er det billede, nye optagelser af Neptuns nabolag tegner. Planeten har flere måner, og en af dem har længe undret astronomerne: Den lille Hippocamp svæver usædvanligt tæt på den meget større Proteus, en af de største af moderplaneten Neptuns måner.

Hippocamp blev opdaget for ti år siden af Hubble-rumteleskopet, og årsagen til dens skabelse kan efter alt at dømme findes i fotos, som ’Voyager 2’-sonden sendte hjem til Jorden i 1989 efter at have passeret på sit evighedstogt ud i det dybe rum.

Fik nyrestød af en komet

Billederne viser, at der er slået et stykke af Proteus en gang for mange milliarder år siden. Tilsyneladende har en komet ramt månen, så et stort stykke med et tværsnit på 12 kilometer røg af og nu følges med storebroderen i kredsløbet om Neptun. Det sker ganske tæt: Hippocamp er blot 12.070 kilometer fra Proteus, som er 4.000 gange større, viser observationerne.

Under andre omstændigheder var den enten blevet fejet til side eller opslugt af Proteus, så det nære parløb tyder på, at den er resultatet af et nedslag på Proteus.

Et nabolag med megen ballade

De to måner er en udmærket illustration af Neptuns tumultariske nabolag.

Den største måne er Triton, der menes at være blevet grebet af Neptuns tyngdekraft og trukket ind i kredsløb om planeten. Her har Triton hurtigt tævet løs på det dengang eksisterende månesystem, der blev revet i stykker og gendannet på ny med Proteus som en arret overlever. Det er vel at mærke sket i et hjørne af solsystemet, hvor risikoen for kollisioner med kometer og andet rumvraggods har været en reel hverdagsrisiko.

»Set ud fra overslag over mængden af kometer ved vi, at andre måner i det ydre solsystem er blevet ramt af kometer, smadret og gendannet adskillige gange. Disse to illustrerer på dramatisk vis, hvordan måner nogle gange slås i småstykker af kometer«, siger Jack Lissauer fra Nasa’s Ames-forskningscenter ifølge det amerikanske rumagentur Nasa.

Beskrivelsen af Hippocamp og dens voldsomme fortid findes i tidsskriftet Nature.

Illustration: Nasa/ESA/STScI/J. Olmsted
Foto: Illustration: Nasa/ESA/STScI/J. Olmsted

Hippocamps kredsløb om Neptun. Illustration.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden