0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Graeme Mitchell/Redux
Foto: Graeme Mitchell/Redux

Den fantastiske historie om styrmændene på menneskehedens længste opdagelsesrejse

Det er 40 år siden, at den første af de to Voyager-sonder blev sendt på deres opdagelsesrejse i rummet. Sonderne, som er nået 16 og 21 milliarder kilometer ud i rummet, har bidraget afgørende til vores viden om vores galakse. Imens lakker karrieren mod enden for de aldrende forskere på opdagelsesrejsen.

FOR ABONNENTER

Det er 40 år siden, at den første af de to Voyager-sonder blev sendt på deres opdagelsesrejse i rummet. Sonderne, som er nået 16 og 21 milliarder kilometer ud i rummet, har bidraget afgørende til vores viden om vores galakse. Imens lakker karrieren mod enden for de aldrende forskere på opdagelsesrejsen.

I det tidlige forår 1977 satte Larry Zottarelli, en dengang 40-årig computeringeniør ved Nasa’s Jet Propulsion Laboratory i Pasadena i Californien, kurs mod Cape Canaveral i Florida i sin Toyota Corolla.

Zottarelli var født i Los Angeles, havde aldrig vovet sig langt væk hjemmefra, men han var blevet udstyret med diæter, og han kunne godt lide at køre bil. Lige øst for Orlando fortsatte landevejen ud over et dige og krydsede floderne Indian og Banana til en trekantet sandet halvø, som ragede ud i Atlanterhavet, hvor US Air Force har en base. Hans rejse endte i en stor, hvælvet militærhangar.

En hel kortege af Nasa-lastbiler ankom til samme destination med væbnet eskorte. Lasten blev pakket ud inde i hangarens servicetårn, en blank silo spækket med værktøj og stigevogne. Ingeniører begyndte at samle de forskellige dele. Lidt efter lidt begyndte to identiske rumfartøjer at tage form. De blev døbt ’Voyager 1’ og ’Voyager 2’, og deres mission var at tage de første farvebilleder og foretage de første målinger på nært hold af planeterne Jupiter og Saturn og deres måner. Hvis alt gik godt, ville de måske kunne rejse videre ud i ukendt land.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce