0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af en politiken-abonnent. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mysteriet er løst: Derfor dør man ikke af en håndfuld mandler i dag

Hvis man bider i en bitter og giftig mandel fra et vildt mandeltræ, får man også smag for, hvordan mandler smagte i meget gamle dage. Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fundet ud af, hvordan mandeltræet pludselig begyndte at producere søde og spiselige mandler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et forskerhold har fundet ud af, hvorfor de bitre og giftige mandler pludselig blev søde og fik en dragende smag. Foto: Federico Dicenta

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I dag kan man i et grådigt øjeblik godt finde på at sætte en håndfuld mandler til livs. Det havde ikke været en god idé i stenalderen. For dengang fandtes der ikke søde mandler, men kun bitre og giftige mandler, som gemte sig inde i frugten på de smukke vilde mandeltræer. Her ville indtagelse af mellem 10 til 40 mandler være lig med den visse død for et voksent menneske.

For bitre mandler indeholder bitterstoffet amygdalin, og når et insekt, en larve, en fugl eller et menneske sætter tænderne i mandelkernens skal, vil amygdalin blive omdannet til det meget giftige stof blåsyre (cyanid), som mange måske kender fra Agatha Christies kriminalromaner, hvor det i mordsagerne er blevet brugt som det foretrukne giftmiddel. Den bitre mandel bruger på den måde blåsyren som et elegant forsvarsværk.

Der er en god grund til at dvæle ved de giftige mandler i dag. For det er lykkedes et internationalt forskerhold med den danske professor Birger Lindberg Møller fra Plantebiokemisk Laboratorium ved Københavns Universitet i spidsen at finde ud af, hvordan de bitre og giftige mandler pludselig kom i en sød og spiselig udgave til glæde for menneskeheden, så vi dag kan mæske os i marcipanbrød, kager, risalamande og mandelmælk uden at få ondt i maven eller det, der er værre.

Du er der næsten

Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce