Nanna B Bjarnholthar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Nanna B Bjarnholthar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Hvis man bider i en bitter og giftig mandel fra et vildt mandeltræ, får man også smag for, hvordan mandler smagte i meget gamle dage. Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fundet ud af, hvordan mandeltræet pludselig begyndte at producere søde og spiselige mandler.

Mysteriet er løst: Derfor dør man ikke af en håndfuld mandler i dag

Et forskerhold har fundet ud af, hvorfor de bitre og giftige mandler pludselig blev søde og fik en dragende smag. Foto: Federico Dicenta
Et forskerhold har fundet ud af, hvorfor de bitre og giftige mandler pludselig blev søde og fik en dragende smag. Foto: Federico Dicenta
Lyt til artiklen

I dag kan man i et grådigt øjeblik godt finde på at sætte en håndfuld mandler til livs. Det havde ikke været en god idé i stenalderen. For dengang fandtes der ikke søde mandler, men kun bitre og giftige mandler, som gemte sig inde i frugten på de smukke vilde mandeltræer. Her ville indtagelse af mellem 10 til 40 mandler være lig med den visse død for et voksent menneske.

For bitre mandler indeholder bitterstoffet amygdalin, og når et insekt, en larve, en fugl eller et menneske sætter tænderne i mandelkernens skal, vil amygdalin blive omdannet til det meget giftige stof blåsyre (cyanid), som mange måske kender fra Agatha Christies kriminalromaner, hvor det i mordsagerne er blevet brugt som det foretrukne giftmiddel. Den bitre mandel bruger på den måde blåsyren som et elegant forsvarsværk.

Nanna B Bjarnholthar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her