Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningForskere mener at have fundet en hidtil ukendt uddød menneskeart, som skal have parret sig med vores art for titusindvis af år siden i Afrika.
Analysen kan ses som endnu et tegn på menneskenes ganske indviklede genetiske herkomst.
Studiet indikerer, at nutidens vestafrikanere kan spore en pæn del af deres genetiske arv, mellem 2 og 19 procent, til en uddød menneskeart.
Forskerne kalder det en ’spøgelsespopulation’.
»Vi anslår, at arterne krydsedes for omkring 43.000 år siden, dog med en vis usikkerhed«, siger Sriram Sankararaman, professor i genetik og datalogi ved Californiens Universitet.
Sankararaman er hovedforfatter til studiet, som blev publiceret denne uge i tidsskriftet Science Advances.
Homo sapiens, vores egen art, har eksisteret i lidt over 300.000 år. Den viste sig først i Afrika og har siden spredt sig til resten af verden.
Krydsede vej med neandertalerne
I Eurasien krydsede den veje med neandertalerne og den mindre kendte art denisovanerne.
Tidligere genforskning har vist, at vores art parrede sig med både neandertalerne og denisovanerne, og at moderne mennesker uden for Afrika har dna fra begge arter.
Men mens der er en hel del neandertaler-fossiler - og enkelte af denisovanerne - er den nye ’spøgelsespopulation’ mere gådefuld.
Adspurgt, hvad man ved om den uddøde menneskeart, svarer Sankararaman:
»Ikke meget på dette tidspunkt«.
»Vi ved ikke, hvor denne population kan have holdt til, om den svarer til kendte fossiler, eller hvad dens skæbne endte med at blive«, tilføjer Sankararaman.
Professoren siger, at den uddøde menneskeart for omkring 650.000 år siden lader til at have udskilt sig fra den evolutionære linje, der førte til vores art og neandertalerne.
Forskerne har undersøgt genom-data fra hundredvis af vestafrikanere, heriblandt yoruba-folket i Nigeria og Benin samt mende-folket fra Sierra Leona.
Det er herefter blevet sammenlignet med genomerne for neandertalerne og denisovanerne.
ritzau
