0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Danske forskere løser gåde: Derfor kan brændenældens hår og myggens snabel trænge gennem din tykke hud uden at knække

Der er mange ting, der stikker i naturen, og nu har et dansk forskerhold fundet ud af, at torne, brodder, snabler, pigge, sværd og stødtænder på alt fra en mikroskopisk virus til en kæmpe narhval er konstrueret på den samme måde, så de kan stikke uden at knække. Det kan inspirere fremtidens design af alt fra søm til kanyler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pierre Bornand
Foto: Pierre Bornand

Myggens tynde snabel er cirka 1,5 millimeter lang, og den bruger den til at suge blod fra sine ofre. Snablen er ifølge ny dansk forskning designet på en måde, så den ikke knækker i mødet med vores hud. Det unikke design går igen hos mange mikroorganismer, dyr og planter, som prikker hul, kradser eller river i vores hud og andre overflader.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vores hud er et tykt panser, som beskytter os mod fremmede organismer. Panseret er dog ikke uigennemtrængeligt, og det mærker vi, når en torn fra en rose prikker hul på fingeren, når man bliver stukket af hårene fra en brændenælde, får en brod fra en bi op i fodsålen, eller en myg får held med at bore sin snabel ned i huden for at suge blod.

Der er mange ting i naturen, som stikker, og nu har et dansk ingeniørhold fra DTU med lektor Kaare Hartvig Jensen i spidsen fundet ud af, at naturens torne, brodder, pigge, sværd og stødtænder stort set er designet ens, uanset om de sidder på mikroskopiske virus og alger, der måler bare 50 nanometer, eller der er tale om narhvalens spidse stødtand, som måler hele 2,5 meter.

»Vi har analyseret spidse dele fra mere end 200 arter af dyr og planter og fundet ud af, at de fra naturens hånd er konstrueret på stort set den samme måde og har den samme form, så de kan stikke og trænge igennem et materiale uden at knække. Det vil sige, at der hos alle de dyr og planter, som vi har studeret, er en klar sammenhæng mellem længden af en torn, brod, pig eller nål og dens diameter både tættest ved spidsen og der, hvor den sidder fast på planten eller dyret. Uanset om det var en brændenælde, et hulepindsvin, en sværdfisk, en narhval og så videre«, siger Kaare Hartvig Jensen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce