0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Astrid Haug: Techgiganterne får frit spil efter covid-19

Under coronakrisen er techgiganterne kommet længere ind i skolerne, sundhedsvæsenet, arbejdspladserne og vores hjem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og Tech analyser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er sociale medier blevet et bedre sted under covid-19? Det korte svar er nej, for covid-19 har givet mere magt til techgiganterne, og det kan få langsigtede samfundsmæssige konsekvenser.

Selv om det har været skønt at følge med i den opblomstring af kreativ sammenskabelse, fællesskaber og nytænkning, som vi har set fra mange sider – borgere, virksomheder, kulturlivet – kan covid-19 vise sig at være et tilbageslag for den stigende lyst blandt politikere til at skabe den nødvendige regulering af big tech. De gode fællesskabsinitiativer under covid-19 kaster nemlig en mørk skygge. For de understreger, hvor dybt afhængige af amerikanske og kinesiske techgiganter vi er blevet for at få hverdagen og samfundet til at hænge sammen og for at opretholde essentiel kommunikation med vores familie, venner og arbejdsplads. Under covid-19 er techgiganterne kommet længere ind i skolerne, sundhedsvæsenet, arbejdspladserne og vores hjem.

Flere af disse platforme – Facebook, Instagram, Twitter, TikTok, Snapchat, YouTube – bliver brugt til at sprede misinformation, sælge produkter, der ikke findes, manipulere med vores børn og diktere rammerne for vores politiske debat. De sociale mediers algoritmer og regler for, hvilket indhold man må lægge op, udgør en usynlig, men dog styrende ramme for, under hvilke omstændigheder vores digitale fællesskaber og samtale kan finde sted. Burde vi ikke forholde os mere kritisk til det? Burde vi ikke stille nogle flere krav, hvis de vil operere på dansk og europæisk jord?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce