Det var ikke vand, men en isflage som holdt Jesus over vand. Det kan være den videnskabelige forklaring på det fænomen, der beskrives i Det Nye Testamente, hvor Jesu disciple så ham gå på vandet. I hvert fald hvis det står til den amerikanske professor i oceanografi Doron Nof fra Florida State University. Anderledes klimaforhold Nof har undersøgt, hvordan klimaforholdene var i området omkring Galilæa på Jesu tid. Han fandt frem til, at klimaet i perioder var væsentligt koldere for 1.500-2.500 år siden, hvilket kan have ført til, at der blev dannet isflager så tykke, at de kunne bære et menneske, skriver The New York Times. »Hvis du spørger, om jeg tror på, at nogen gik på vandet er svaret - nej, det gør jeg ikke. Måske var der nogen, der gik på en isflage. Jeg ved det ikke, men jeg tror på, at der var noget naturligt til stede, som kan forklare det«, siger Nof til Reuters. Isflage kunne ligne vand Ifølge Nofs vil det have været meget svært for tilskuerne at se, om en person stod på en isflage i vandet. Hvis det så yderligere har været regnvejr, kunne isflagens overflade have fået en glat, vandagtig overflade, hvilket vil have gjort det næsten umuligt for de observerende disciple at se isflagen. Derfor vil det have set ud som om, at Jesus gik på vandet, mener Nof. Han vil dog ikke tage stilling til, hvorvidt hans videnskabelige forklaring, der er blevet bragt i Journal of Paleolimnology, er den gyldige forklaring for hændelsen. »Vi vil lade andre betvivle, hvorvidt vores forskningsresultater forklarer den bibelske hændelse«, forklarer Nof. I forskningsprojektet brugte han en optegnelse over Middelhavets temperature i oldtiden, samt statistiske modeller til at undersøge de dynamikken i Genesarat Søen. Får mange hademails Nofs forskningsresultater er ikke blevet godt modtaget af alle. Han har modtaget mange hademails fra personer, der er uenige i hans udtalelser. »De spørger mig, om jeg næste gang vil prøve at forklare Jesu genopstandelse«, udtaler Nof. Professoren er tidligere kommet med et videnskabeligt bud på, hvordan kunne lade sig gøre for Moses at dele Det Røde Hav. Ifølge Kristeligt Dagblad er Nofs forklaring, at det var vindstød på op til 74 kilometer i timen, der skubbede vandet væk foran Moses og israelitterne.