På Rigshospitalets fødeafdeling sætter de en lille nål i en kalendertavle, hver gang et barn bringes til verden.
En blå nål for en dreng, en rød for en pige. Bag hver nål gemmer der sig en historie om forældre, om håb, om nervøsitet og oftere og oftere også om hormonbehandling, reagensglasbefrugtning og mikroinsemination. Omkring syv procent af alle børn, der blev født i Danmark sidste år, blev undfanget med en eller anden form for hjælp. Tallet er stigende, men fordi teknikken er ret ny, begynder vi først i disse år at høste erfaringer med, hvordan de børn, der kommer ud af behandlingerne, klarer sig, når de selv skal til at være forældre. En netop offentliggjort dansk undersøgelse tyder på, at de får problemer. I hvert fald mændene. En forskergruppe fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og Syddansk Universitet har undersøgt sædkvaliteten hos en gruppe på 1.925 værnepligtige. 47 af dem var undfanget med en eller anden form for lægelig hjælp, og deres sædkvalitet var væsentlig ringere end de andres. I gennemsnit havde de en sædkoncentration (antallet af sædceller pr. milliliter sæd), der var 46 procent ringere end resten af gruppen. Deres sædtal (mængden af sædceller i en enkelt portion sæd) var 45 procent lavere. Deres testikler var også en smule mindre end de værnepligtiges, der var undfanget på normal vis. Flere spørgsmål end svar Overlæge Tina Kold Jensen, der stod i spidsen for undersøgelsen, fremhæver selv, at den på mange måder rejser flere spørgsmål end svar. Man ved ikke, præcis hvilke typer behandling mødrene til de unge mænd har fået, og man ved ikke, hvor stor en del af fertilitetsproblemerne der skyldes arv fra forældrene. Alligevel konkluderer forskerne, at deres undersøgelse »rejser bekymring for de sene effekter af fertilitetsbehandling«. »Syv procent af alle børn, der er født i Danmark sidste år, er blevet undfanget med hjælp fra fertilitetsbehandling. Så er der bare en lille smule om det, har det alvorlige og vidtrækkende konsekvenser«, siger hun. Professor Anders Nyboe Andersen, der er klinikchef på Fertilitetsklinikken på Riget, der behandler barnløse, kalder undersøgelsen interessant og flot arbejde, men fremhæver, at han tror, at årsagen til den lave fertilitet skal findes i arven fra forældrene. »Det er lysende klart, at det er noget, vi skal forfølge. Mit bud er, at der er tale om genetiske årsager«, siger Anders Nyboe Andersen.
