Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Tycho Brahe hører til de mest berømte danske videnskabsmænd. Han havde i mange år observatorium på øen Hven i Øresund, hvor der i dag er museum til hans minde.
Foto: MADS NISSEN

Tycho Brahe hører til de mest berømte danske videnskabsmænd. Han havde i mange år observatorium på øen Hven i Øresund, hvor der i dag er museum til hans minde.

Viden og tech

Tycho Brahe skal graves op igen

Døde den verdensberømte videnskabsmand virkelig af en blæresprængning? Det skal danske forskere finde svaret på.

Viden og tech

Den verdensberømte danske astronom Tycho Brahe døde i Prag den 24. oktober 1601. Det ligger fast.

Men hvad han døde af, er til gengæld uvist.

En populær teori har været, at Brahe døde af en blæresprængning, fordi han af ren og skær høflighed holdt vandet under et fint middagsselskab hos sin gode ven Peter Vok.

Andre teorier går på, at Brahe døde som følge af en blærebetændelse - eller af en kviksølvforgiftning. Enten fordi han selv brugte meget store mængder kviksølv som medicin, eller fordi en fjende brugte det som et giftmiddel til at slå ham ihjel.

Fra teori til viden Men det er altsammen teorier, og nu skal der gøres et effektivt forsøg på at komme fra tankespind til eksakt viden.

Ifølge hjemmesiden videnskab.dk vil et dansk forskerhold under ledelse af lektor Jens Vellev, Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet, nu søge at få den gamle gåde opklaret én gang for alle.

Målet er at få Tycho Brahes grav, der også rummer liget af hans hustru, åbnet og undersøgt, og midlet er moderne højteknologi.

Hjælp af CT-skanner

»Ud over at opmåle, beskrive og fotografere gravkammeret, vil vi CT-skanne skeletterne. Derudover vil vi lave en kopi af Tycho Brahes klædedragt ud fra de stoffragmenter, som vi håber på findes i graven«.

»Sidst, men ikke mindst, vil vi måle kviksølvkoncentrationen i skelettet for at finde ud af, om Tycho Brahe virkelig døde af en kviksølvforgiftning«, siger Jens Vellev til videnskab.dk.

I modsætning til analyser af skæghår, der giver oplysning om kviksølvbelastningen i de sidste dage af Brahes liv, så vil analyser af knoglematerialet give oplysninger om kviksølvbelastningen i de sidste 5-10 år af hans liv. Derfor vil analyserne af hår og knogler kunne supplere hinanden.

Mangeårig drøm
Jens Vellev bekendtgjorde allerede i 2001 offentligt, at han agtede at få Tycho Brahes grav genåbnet for at lede efter svaret på hans død.

I de seneste år har han knoklet på højtryk for at realisere planen, og er nu klar til det sidste skridt, nemlig at ansøge de tjekkiske myndigheder om lov til at genåbne graven, der ligger i Teinkirken i Prag.

Muligheden skulle absolut være til stede, for flere institutioner i Prag synes også at være interesseret i projektet.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce