Når Galathea-skibet Vædderen næste år i februar anløber Galápagos-øerne, vil professor Ole Hamann fra Botanisk Have i København vade i land, akkurat som den engelske biolog og forsker Charles Darwin gjorde det et hundrede og halvfjerds år tidligere, da han opdagede den enestående natur på de fjerntliggende øer i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst. Øernes uberørte tilstand var et sensationelt fund for Charles Darwin, som blev der i fem uger for aldrig siden at vende tilbage, hvorimod den danske professor har besøgt øerne årligt, siden han ankom for første gang i 1971. »Hver gang er det som at komme til Edens have. Fuglene bliver ikke skræmt væk, og man kan klappe skildpadderne på hovedet«, siger Ole Hamann. Men Galápagosøerne er kommet under stærkt stigende pres fra husdyr som geder, svin, hunde og katte, som øernes beboere har bragt med derud. »Mange af Galápagosøernes plantearter er i overhængende fare for at uddø, fordi de bliver ædt af omstrejfende geder«, forklarer Ole Hamann. Kvalt i brombær Ø-gruppen er ellers det mest uforstyrrede sted på kloden. Dyr og planter har gennem millioner af år kunnet udvikle sig uden synderlig påvirkning fra mennesker, men mange plantearter er sårbare, de findes kun i et begrænset antal ofte kun på én af øerne. Det er ikke kun husdyrene, som æder sig frem, også aggressive, indførte plantearter som brombær, eller Guava, der er en sydamerikansk gul frugt, kan hurtigt kvæle hele bestande af de oprindelige arter. »Det er naturligvis bekymrende, for Galápagos er et af verdens vigtigste naturområder. Det er et udstillingsvindue for evolution, som giver os viden om, hvordan livet og mangfoldigheden udvikler sig«, siger Ole Hamann. Han læner sig tilbage i stolen i sine felt-bukser på kontoret i den tidligere overgartnerbolig med udsigt hen over Botanisk Have midt i København. I starten af 1970erne var Ole Hamann ansat på Charles Darwin Research Station på Galápagos, han er internationalt kendt blandt biologer for sine studier af vegetationen på øerne, han er med i Charles Darwin Foundation, en international organisation, som driver den videnskabelige station på øerne, og han rådgiver Nationalparktjenesten i den sydamerikanske stat, Ecuador, som øerne, med de 16.000 indbyggere, tilhører. Turister med oppasser »Myndighederne er godt klar over, at de skal bevare og passe på øerne. Blandt andet fordi turisterne lægger mange penge derude. Derfor forsøger man at skyde gederne eller indhegne områder for at holde dem ude og fjerne fremmede planter«, forklarer han. Man kan heller ikke færdes på egen hånd. De godt 100.000 turister, som årligt lukkes ind, følges rundt af uddannede guider. Galápagos består af 12 større og utallige mindre øer, der har status som nationalpark, og som er på UNESCOs verdensarvliste over naturområder af global værdi. »Når man kommer derud som biolog, er man fuldstændig fascineret over at færdes i natur, som helt åbenlyst ikke er påvirket af mennesker. Det findes ikke ret mange steder på kloden«, siger Ole Hamann. Frøbank i København Botanisk Have i København spiller en aktiv og central rolle i bevarelsen af øgruppen. Ude i haven, under drivhusenes mægtige glastag, gror stiklinger af de truede planter fra Galápagos, og haven har en såkaldt frøbank, hvor frø indsamlet på øerne af Ole Hamann og andre danske forskere er sat ind på opsparingskontoen i tilfælde af uddryddelse. »Vi dyrker planterne og opformerer dem, og hvis arten er ved at uddø, kan vi sende dem tilbage til øen. På den måde er vi med til at forvalte Darwins arv«, siger Ole Hamann. Indlysende finker Da Darwin betrådte de vulkanske øer i 1835 samlede han dyr, planter, mineraler, lavasten og hvad han ellers kunne finde. Han tog det med hjem til England og brugte de næste 25 år på at samle sine iagttagelser og overvejelser sammen i sin bog om "Arternes oprindelse". Han havde studeret øernes bestande af finker. Han opdagede, at selv om de havde samme forfader, havde fuglene udviklet sig forskelligt. På én ø havde fuglene et kort kraftigt næb, som er velegnet til at spise hårde frø og frugter, som findes lige netop dér, mens den samme type finke på en anden ø havde en anden næbform, fordi frugterne der er blødere og lettere tilgængelige. »Darwins bog var omvæltende. Han viste, at arterne ikke er uforanderlige. De tilpasser sig, ændrer sig, udvikler sig og det sker over tid. Det var uhyre kontroversiel forskning, fordi det stillede et afgørende spørgsmål ved den tids verdensbillede om, at alt er givet af Gud på forhånd«, siger Ole Hamann og klikker ind på sin computer på skrivebordet. Et billede af en gul finke springer frem på skærmen. »Når man ser finkerne derude, kan man ikke lade være med at tænke på hvor indlysende rigtige, hans iagttagelser er. Og så undrer man sig over, hvorfor ingen havde tænkt de tanker før«. Hvor kommer skildpadderne fra? På Galathea-ekspeditionen skal Ole Hamann tilse et bestemt træ af slægten Scalesia, et solsikke-træ, som hører til kurvblomstfamilien og som ikke findes noget andet sted på kloden. Han har fulgt Scalesia-træernes dynamik og livscyklus gennem årene, og skal sammenligne øernes vækster med bevoksningen på den mindre ø Isla de la Plata inde ved det sydamerikanske kontinent for at klarlægge en eventuel forbindelse og slægtskab fra fastlandet og ud til Galápagos. »Det er ønsket om at vide, hvor planterne kommer fra, og hvorfor de ser ud, som de gør. Det er lige som med dyrene. Hvor kommer kæmpeskildpadderne fra, og hvordan er de kommet derud? Der er ikke kæmpeskildpadder ellers i Sydamerika, og det eneste andet sted, de findes, er på Seychellerne i det Indiske Ocean«. Men hvorfor skal vi egentlig vide den slags om solsikketræerne? Hvem har brug for den viden? »Det er jo et godt spørgsmål«, siger han og opfordrer til at lade svaret falde ude i et af drivhusene i Botanisk Have. Her vokser et solsikketræ med en solid stamme og de karakteristiske grønne blade, men blomsterne er små og hvide. »Naturvidenskaben giver nogle forklaringer på livet og organismerne og i sidste ende på vores egen placering i verden. Det er derfor, det er værd at undersøge, hvordan solsikketræet udvikler sig over tid. Det giver svar på nogle af spørgsmålene om, hvordan naturen er. Det er viden, som er baseret på fakta og undersøgelser, og det er solidt i forhold til for eksempel en holdning om, at det må være designet af Gud. Det gælder vel for alle samfund, at man er dårligt stillet, hvis ikke man har en viden om verden, og hvordan den hænger sammen. Så slipper man ikke helskindet igennem«. Hvorfor ikke? »Så ved man ikke, hvilke planter der er spiselige eller hvilke, der er giftige, for nu at tage et banalt eksempel. Hvis ikke nogen ved det, så holder man ikke så længe. Man skal ikke tage tingene for givet. At der er lys, når man tænder kontakten eller liv i computeren, eller at maden i supermarkedet er sund. Der er naturvidenskab bag det hele«. Tror du på Gud? »Det ved jeg ikke«, siger Ole Hamann og vandrer ned gennem drivhusets rækker af besynderlige, sydamerikanske plantevækster. »Jeg har ikke noget svar på det. Men prøv at se, hvor forskellig og mangfoldig naturen er. Figenkaktus fra Galápagos. Specielle arter, som kun findes derude. Det er jo fantastisk og det er dét, som optager mig«.