Ny forskning skal afsløre træthedens gåde

Eskild Ebbesen forhenværende medlem af 'guldfireren' har prøvet at være træt. Rigtig træt. Nu skal han deltage i et dansk forskningsprojekt, som skal finde ud at, hvorfor man bliver træt. - Foto: Thomas Wilmann
Eskild Ebbesen forhenværende medlem af 'guldfireren' har prøvet at være træt. Rigtig træt. Nu skal han deltage i et dansk forskningsprojekt, som skal finde ud at, hvorfor man bliver træt. - Foto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Først havde Knud fået nok. Lidt senere stoppede også Lotte. Men Eskild og Torben blev ved lidt endnu. Vi er til test, træthedstest, i en sportshal i København. De fire deltagere er på intervaløvelse. Den består i, at deltagerne skal løbe en afmålt strækning i hallen i hurtigere og hurtigere tempo med få sekunders pause mellem løbeturene. Træt guldvinder En af deltagerne kender vi. Det er Eskild med efternavnet Ebbesen. Blandt meget andet er han olympisk guldvinder i roning og formentlig en af dette lands mest veltrænede idrætsudøvere. Men Eskild er kun et menneske - han kan også blive træt. »Ja, jeg har været rigtig, rigtig træt mange gange«, bedyrer Eskild og fortæller om dengang, han og kammeraterne var i den olympiske rofinale i Atlanta i 1996. »Vi vandt med 55/100 af et sekund. Det er jo ingenting målt i tid. Men den lillebitte forskel på os og konkurrenterne var, at vi kunne bide den allersidste smerte i os længere end de andre«. Hjælp mod sygdom Eskild blev træt, næsten dødeligt træt af den kraftanstrengelse. Men han besejrede trætheden og holdt ikke op med at ro, fordi han mødte den massive udmattelse. Hverken under løbet eller siden. Men det gør den almindelige dansker lidt for ofte. Vigtigheden af at dyrke fysisk aktivitet - og det behøver slet ikke at være på Eskilds eliteplan - er efterhånden nagelfast. Det kan bidrage til at holde legemlig dårligdom fra døren, f.eks. diabetes, fedme og hjerte-kar-lidelser. Derfor er det så vigtigt, at forskerne og dermed alle vi magelige danskere får mere viden om, hvorfor man bliver træt. Det kan give os nogle fysiske og mentale redskaber til at påvirke vores egen fysiske arbejdsevne. Redskaber, der skal få os til at udfordre os selv og vores træthed. Et fysiologisk mysterium Træthedens gåde, for den er stadig lidt af et fysiologisk mysterium, skal nu løses af en gruppe forskere fra tre danske universiteter. Det er lykkedes projektets leder, professor Jens Bangsbo, at samle de fleste af forskerne her i Frederik IX's hal på Nørre Allé, hvor de med kendermine vurderer Eskild, Knud, Torben og Lottes forsøg på at klare træthedstesten. Der løbes med handikap, så Eskild og den professionelle jægersoldat Torben skal løbe en del længere end Knud og Lotte. Den lille kvartet repræsenterer hvert sit hjørne af idrætsspektret, og Lotte er med, fordi hun er motionist. Hun møder selvfølgelig muren før Eskild og Torben og lister med hamrende puls ud på sidelinjen. Her har Knud for længst taget plads, skønt han har løbet en kortere distance end de øvrige. Mangler luft Knud, som er midaldrende og lidt til, har fået recept på, at han skal lave motion. Det betyder, at det offentlige betaler for en vis mængde træning under organiserede former, for at Knud kan holde dellerne i ave og undgå alvorlig sygdom. Et initiativ, der netop nu breder sig over det meste af landet. Men Knud er som forventet stået af testen som den første, og nu skal han fortælle, hvordan han har det. »Benene og hovedet fejler ingenting. Det er luften, det kniber med«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her