For første gang er det lykkedes at udlede et ord af inkaernes særegne knudesnors-regnesystem, den såkaldte khipu. Det er to amerikanske forskere fra Harvard University, Gary Urton og Carrie J. Brezine, der har løst opgaven, og »der er tale om banebrydende forskning«, siger en dansk ekspert på området, antropolog og arkæolog Inge Schjellerup fra Nationalmuseets Etnografiske Samling. Ligner en kugleramme Khipuen kan i en vis udstrækning sammenlignes med en kugleramme. Den består af en 'tværsnor', hvorfra der lodret hænger en række andre snore, helt op til 2.000. Ved at slå knuder på snorene efter et særligt system kunne embedsmænd i inkariget (1100-1533 e.v.t.) holde styr på alle hånde administrative forhold. Det gjaldt blandt andet tribut, der var den skat, menigmand i inkariget betalte ved at stille sin arbejdskraft til rådighed for samfundet et bestemt antal dage hvert år - typisk som landarbejder. Desuden kunne embedsmændene i det kæmpemæssige inkarige, der strakte sig helt fra Ecuador til det centrale Chile, ved hjælp af khipuen lave opgørelser over alt fra transportlamaer til fødevarereserver, væbnede styrker og giftefærdige kvinder. Kode gik tabt Da spanierne besejrede inkaerne i det 16. århundrede, opdagede de europæiske besættere khipuen, og i nogle kilder fra dengang er der også referencer til dette regnesystem. Hvordan systemet egentlig var 'skruet sammen', gik imidlertid tabt, og siden 1920'erne har en lang række forskere søgt at regne sig frem til systematikken. At systemet bygger på et titalssystem har længe været kendt. Samt at knuderne kunne 'komprimeres' til højere tal, således at tallet 200 eksempelvis ikke ville kræve 20 knuder à værdien 10. Sideløbende med bestræbelserne på at komme til bunds i khipuens talværdier har forskere også søgt at afkode de cirka 700 tilbageværende khipuer deres 'ord'. Antagelsen har været, at khipu-systemet var så snedigt konstrueret, at det også kunne rumme egentlige beskeder, og det ser ud til at holde stik. Tredelt samfund I en artikel i det ansete tidsskrift Science viser Urton og Brezine - han er antropolog, hun er matematiker og væver - for første gang nogensinde, at der kan være ord i en khipu. Det sker via en meget kompleks sammenligning af tråde, knuder og trådfarver i 21 khipuer, der blev fundet i en krukke under udgravning af et meget vigtigt inkacenter i Puruchuco nær Lima i Peru. Urton - der regnes som den ypperste khipu-forsker i verden - og Brezine påviser, at en række særlige 8-tals-knuder, som går igen i alle 21 khipuer, må antages at betyde netop Puruchuco; altså en reference til et magtcentrum. Samfund i tre lag Samtidig viser deres analyse, der i vid udstrækning bygger på en matematisk gennemgang af materialet, at inkaembedsmændene på snedig vis 'rapporterede opad' i den hierarkiske struktur: fra små provinsbyer og helt op til herskeren og magtens allerøverste cirkler i hovedbyen Cusco højt oppe i Andesbjergene i Peru. Kort fortalt har inkasystemet været delt i tre lag, viser artiklen i Science: lokalniveau, provinsniveau og herskerniveau. Og når lokalniveauet via khipu rapporterede til provinsembedsmændene om visse forhold, blev disse meddelelser 'komprimeret' i en ny khipu, som derefter blev sendt til herskeren - hvor det hele igen blev 'komprimeret'. Samtidig blev der undervejs lavet kopier af alle khipuer, så man på den måde kunne forebygge svig. »På centralt hold har man virkelig haft godt styr på, hvad der skete rundt om i inkariget«, siger Inge Schjellerup. Skønt Gary Urton og Carrie J. Brezine med deres opdagelse bringer khipu-forskningen et vigtigt skridt videre, er der stadig meget, man ikke ved om inkaernes knudemeddelelser. De to forskere håber, at de nu kan finde ud af, hvad de forskellige knuderækker i systemet konkret refererer til: Er der tale om 100 sække kartofler, eller 100 mandbare jomfruer, for eksempel?