0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Havbunden slog metan-fis for 180 millioner år siden

Store mængder metangas fra havbunden kom ud i atmosfæren for 180 millioner år siden. Jorden tog lang tid om at komme sig, viser ny forskning.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ph.d.-studerende Dave Kemp har sammen med sine vejledere Angela Coe og Anthony Cohen fra Open University Department of Earth Sciences fundet beviser for, at store mængder metangas fra havbunden blev udløst i atmosfæren for 180 millioner år siden.

Metangassen blev udløst i tre omgange fordelt over i alt 60.000 år, og den kraftige drivhusgas medførte en temperaturstigning på rundt regnet 10 grader celsius kloden over. Resultatet var blandt andet, at mange arter uddøde både på jordoverfladen og i havene.

Lang tid om at sunde sig
»Det vigtigste er, at vi kan se, at hvert gasudslip var meget kortvarigt. Og mens udslippene var kortvarige, tog det jorden flere hundrede tusind år at komme sig igen«, siger Angela Coe.

Metanen stammede fra metanhydrat, metangas indkapslet i is, der også i dag findes i enorme mængder på havbunden. Forskerne har baseret deres fund på geokemiske analyser af sedimentklipper, der stammer fra England og kan dateres tilbage til juratiden.

Metanen blev udløst fordi temperaturen i havene steg, så isen ikke længere holdt på gassen. Dave Kemp forklarer, at temperaturstigningerne hang sammen med en lille afvigelse i jordens kredsløb, hvilket bragte den tættere på solen i en periode.

»Det mest afgørende ved vores studie er, at det giver et ret præcist billede af, hvor hurtigt livet på jorden reagerede på en pludselig stigning af drivhusgasser i atmosfæren«, siger Cohen.

Dramatiske følger
Han mener, at takten, med hvilken vi i dag lukker kuldioxid ud i atmosfæren, sandsynligvis er hurtigere end for 180 millioner år siden.

»I forhold til hvor dramatiske følger det havde den gang, er det ekstremt vigtigt, at vi forstår detaljerne i de tidligere begivenheder, så vi kan bruge den viden til at forstå de klimaforandringer vi oplever nu og fremover«, siger Anthony Cohen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere