At nogle mennesker tåler relativt store mængder alkohol, mens andre føler sig berusede og ubehageligt tilpas efter indtagelse af selv små mængder, er velkendt. Forklaringen kan være genetisk, viser ny forskning fra University of California i San Francisco. Her satte en gruppe videnskabsmænd under ledelse af dr. Ulrike Heberlein bananfluer ind i særlige cylindre, som var forsynet med en række afsatser fra top til bund - hvorefter der blev frigivet alkoholdampe i cylindrene. Døddrukne fluer De bananfluer, der havde en ubeskadiget arvemasse, faldt ved første forsøg som hovedregel døddrukne fra øverste til nederste afsats i løbet 20 minutter. Når de fire timer senere fik turen én gang til, havde de imidlertid opbygget en så stor alkoholtolerance, at de holdt sig på vingerne i 28 minutter. Kontrolgruppe med genskader Disse titusindvis af fluer blev sammenlignet med en kontrolgruppe, som videnskabsmændene havde tilføjet visse genskader. I denne gruppe var alkoholtolerancen lavere end hos de raske bananfluer - og de genskadede havde også en markant højere dødelighed. Et særligt gen Forklaringen er, siger den amerikanske forskergruppe, at evnen til at opbygge alkoholtolerance hos bananfluer er knyttet til et gen, der også indgår i insektets stressregulering; et gen, der også antages at findes hos mennesker. De amerikanske forskere håber, at man med tiden vil blive i stand til at identificere dette gen hos mennesker. Kan man dernæst, ad medicinsk vej, skrue op og ned for dette gens aktiviteter, vil det i teorien være muligt at bremse menneskers drikketrang, inden den udvikler sig så massivt, at der bliver tale om alkoholisme.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg