For omkring fire millioner år siden færdedes en menneskelignende skabning på Etiopiens bakkede græsstepper. Og den gjorde det endda på to ben. Netop dét faktum gør et knoglefund i det østafrikanske land særligt interessant. Det betyder nemlig, at de støvede knogler, som i øjeblikket varsomt graves fri af den røde jord, stammer fra menneskets ældst kendte forfader. Gik oprejst Hidtil er skelettet 'Lucy' med sin alder på 3,2 millioner år blevet regnet som værende blandt de ældste og bedst bevarede rester efter mennesker. Lucy, der tilhører arten 'australopithecus afarensis', blev i 1974 gravet fri blot 60 km. fra det sted, hvor det nye, fire milioner år gamle og endnu unavngivne skelet er fundet. Man har tidligere fundet rester af menneskelignende knogler, som er helt op til seks-syv millioner år gamle. Men det særlige ved det nye fund er, at man med stor sikkerhed kan fastslå, at individet gik oprejst - og dermed sandsynligvis er forfader til vor tids mennesker. »Dette er verdens ældste menneskelignende skabning, der er gået på to ben. Dette skelet kan hjælpe os til at forstå, hvad der skete i de sociale fællesskaber, og hvorfor mennesket pludselig begyndte at gå oprejst«, forklarer Bruce Latimer fra Naturhistorisk Museum i Cleveland, der assisterede de lokale myndigheder ved udgravningen, til BBC. Adskiller os fra aber Netop det faktum, at der var tale om et såkaldt 'bipedalt' - et oprejst, tobenet individ - er særligt centralt i jagten på menneskets forfader, fortæller antropolog Pia Bennike fra Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet. »Man kan sjældent skelne vore tidlige forfædre fra aber ved blot at kigge på størrelsen af kranierne. Kraniet på Lucy var eksempelvis ikke meget større end en chimpanses. Derfor er det kun ved at se på, om individet gik oprejst, at vi kan fastslå, om der er tale om en af vore forfædre«. Leddene afslører I det seneste fund har man ved især at studere ankelledet konkluderet, at indvidet gik oprejst. »Led og knogler kan afsløre, om det var et individ, der gik oprejst. Det, at mennesket kan låse knæleddet, adskiller os fra dværgchimpanserne, som kun kan stå oprejst i et stykke tid og slet ikke er egnet til oprejst gang. De har heller ikke, som os, parallelle tæer, der hjælper med at holde balancen«, forklarer Pia Bennike. Udover det opsigtsvækkende i at få en ny forfader, har fundet ifølge Pia Bennike også stor videnskabelig betydning: »Går vi bare 100 år tilbage, havde man blot en masse teorier - og ikke særligt meget konkret at henvise til. I dag ligger de store sten i menneskets udvikling fast, men hvert eneste fund kan hjælpe med at fastlægge de mindre ting: Skal vores tidslinje eksempelvis rykkes lidt tilbage? Har mennesker levet på steder, hvor vi ikke troede, det var muligt?«. En mellemting Selv om individet gik på to ben, er det dog næppe meget, det forhistoriske menneske har lignet vor tids homo sapiens. »Snarere en mellemting mellem et menneske og en abe. Individet har sandsynligvis været behåret og lyshudet lige som aberne«, forklarer Pia Bennike. At det vrimler med skeletfund i især Etiopien, skyldes ikke kun det indlysende faktum, at der langt tilbage i historien levede mennesker i området. Det er også fordi, at de geologiske forhold forhindrer nedbrydningen af knoglerne. »Havde individerne levet i en regnskov, ville knoglerne være nedbrudt for længst på grund af det fugtige miljø«, siger Pia Bennike. Det seneste fund i Etiopien består indtil videre af 12 dele - herunder et komplet skinneben, dele af lårbensknoglen, kravebenet, dele af bækkenet og flere ribben.