De dage er for længst forbi, hvor verden gik i stå med åben mund og polypper, hver gang en amerikansk rumfærge satte kurs mod rummet.

Det er næsten blevet hverdagsagtigt, at rumfærgen blæser af sted med syv-otte mand om bord på ryggen af en raket, lægger til ved Den Internationale Rumstation og nogle dage senere lander på hjulene i Florida som en anden ruteflyver. Men sådan bliver det ikke ved med at være. De amerikanske rumfærger har kun tre flyveture tilbage, før det amerikanske rumprogram af sparehensyn kommer til at ligne et levn fra sovjettiden. Faktisk bliver den mest synlige del af USA’s stræben mod rummet helt identisk med russernes. Skal købe plads hos russerne Når de rummelige Discovery, Atlantis og Endeavour bliver kørt i hangar for sidste gang, skal de amerikanske astronauter til at købe sig til plads i russernes lille trepersoners Soyuz for at komme frem og tilbage til rumstationen. Soyuz bliver sendt op med en raket, men kommer ned som en lille dåse, der lander med faldskærm og et bump i Kasakhstans ørken. Kontrasten kunne dårligt være større. Som en skinnende, spindende Cadillac over for en gammel, spruttende Trabant. En relativt elegant, 37 meter lang, genbrugelig rumflyvemaskine med plads til otte passagerer og over 20 ton cargo over for et klodset samlesæt, der skrotter de fleste af sine elementer under udrejsen og vender hjem som en lille kapsel med en diameter på 2,7 meter og plads til 3 klemte astronauter, hvis bagage vejes i kilo i stedet for ton.