Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Klemt. Soyuz' landingskapsel ser ikke ud af meget, men har plads til tre personer i fuldt rumudstyr. Her venter to kosmonauter og en rumturist på at komme ud efter landing i Kasakhstan i 2002.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Astronauter skal tomle til rumstation

Det amerikanske rumprogram tager et kæmpeskridt bagud i håb om en dag igen at kunne føre an.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De dage er for længst forbi, hvor verden gik i stå med åben mund og polypper, hver gang en amerikansk rumfærge satte kurs mod rummet.

Det er næsten blevet hverdagsagtigt, at rumfærgen blæser af sted med syv-otte mand om bord på ryggen af en raket, lægger til ved Den Internationale Rumstation og nogle dage senere lander på hjulene i Florida som en anden ruteflyver.

Men sådan bliver det ikke ved med at være.

De amerikanske rumfærger har kun tre flyveture tilbage, før det amerikanske rumprogram af sparehensyn kommer til at ligne et levn fra sovjettiden. Faktisk bliver den mest synlige del af USA’s stræben mod rummet helt identisk med russernes.

Skal købe plads hos russerne
Når de rummelige Discovery, Atlantis og Endeavour bliver kørt i hangar for sidste gang, skal de amerikanske astronauter til at købe sig til plads i russernes lille trepersoners Soyuz for at komme frem og tilbage til rumstationen. Soyuz bliver sendt op med en raket, men kommer ned som en lille dåse, der lander med faldskærm og et bump i Kasakhstans ørken.

Kontrasten kunne dårligt være større.

Som en skinnende, spindende Cadillac over for en gammel, spruttende Trabant. En relativt elegant, 37 meter lang, genbrugelig rumflyvemaskine med plads til otte passagerer og over 20 ton cargo over for et klodset samlesæt, der skrotter de fleste af sine elementer under udrejsen og vender hjem som en lille kapsel med en diameter på 2,7 meter og plads til 3 klemte astronauter, hvis bagage vejes i kilo i stedet for ton.

Månemand kritiserer Obama Første og sidste mand på månen, Neil Armstrong og Eugene Cernan, har i et åbent brev til præsident Barack Obama advaret om, at rumagenturet Nasa’s nye kurs »efterlader vores nation med anden- eller endda tredjerangs status. (…) Uden de færdigheder og den erfaring, der følger af faktisk at føre et rumfartøj, er USA i alt for stor fare for at være på en lang vej ned ad bakke til middelmådighed«.



I en artikel i bladet Foreign Policy bliver Soyuz beskrevet som »en tresæders kapsel med facon som en tyggegummimaskine, og ikke meget større«.

Forfatteren konstaterer, at Soyuz er resultatet af »post-sovjetårenes stramme kår, som tvang de russiske ingeniører til at bruge MacGyver-fornuft (efter den amerikanske tv-serie af samme navn, red.), hvor de brugte gaffatape og tyggegummi til at holde sammen på et velprøvet rumdesign, som amerikanerne ville have sendt på pension for flere årtier siden«.

Perfekt, sikkert og velprøvet
Men John Logsdon, der er pensioneret chef for Space Policy Institute ved George Washington University i Washington, giver ikke meget for den type beskrivelser og bekymringer.

»Det er faktisk det rene bullshit. Prøv lige at tage et skridt tilbage og se på, hvad det er, vi prøver at opnå. Hvis vores behov er at fragte folk fra jorden og til rumstationen uden last, bare som en taxatur, så er Soyuz et helt perfekt, sikkert og velprøvet fartøj. Den er måske ikke så elegant som rumfærgen. Men den er robust, pålidelig og ikke særlig dyr. Og rumfærgen er mere usikker. Det er der 14 mennesker, der har måttet sande«, siger Logsdon med henvisning til de fatale ulykker med Challenger i 1986 og Columbia i 2003.

Penge til næste generation af rumfartøjer
I modsætning til de tidligere astronauter og en del – især republikanske – politikere har John Logsdon ikke noget problem med at acceptere, at rumfærgeprogrammet bliver skrottet, så der bliver frigjort penge til at udvikle næste generation inden for rumfartøjer.

Færgen er et aldrende, skrøbeligt, risikabelt og meget dyrt fartøj

Han gætter på, at det i dag koster over 550 millioner dollar at sende en Soyuz til rummet, mens rumfærgen koster 7-10 gange så meget per flyvning.

»Færgen er et aldrende, skrøbeligt, risikabelt og meget dyrt fartøj. Det er på tide, at vi holder op med at bruge den og finder noget andet som erstatning. Og så kan vi bruge Soyuz i mellemtiden. Når vi dropper rumfærgen, opgiver vi også en lang række muligheder for at arbejde i rummet, og det er sørgeligt. Det faktum, at vi ikke har en erstatning med tilsvarende anvendelsesmuligheder, er et udtryk for et fejlslagent amerikansk rumprogram«, siger Logsdon og minder om, at det ikke var præsident Barack Obama, men George W. Bush, der i 2004 besluttede at sende rumfærgen på pension.

Obama dropper Bushs måne-planer
Obama har omprioriteret sådan, at han har droppet Bushs ambition om at vende tilbage til Månen. Han vil hellere bruge penge på mere forskning og flere ubemandede missioner længere ud i rummet med det langsigtede mål at få mennesker til Mars.

Undervejs skal der udvikles nye raketter, der kan nå en asteroide, Månen, Mars’ måner og andre punkter i rummet gennem en såkaldt ’trædestensstrategi’. Og så vil Obama afsætte 32 milliarder kroner til at hjælpe den private sektor med at bygge nye rumfartøjer, der en dag kan betjene f.eks. rumstationen.



Der er allerede flere private udviklingsprojekter undervejs. Nogle af de første fragtfartøjer kan være klar inden for få år. Og Logsdon gætter på, at vi kan se de første succesfulde forsøg med persontransport i privat byggede rumfartøjer i 2015 eller 16.

Det russiske rumfartsagentur, Roskosmos, oplyste i mandags, at det har planer om en privat rumstation i samarbejde med rumfartskoncernen RKK Energija og det private firma Orbitalnyje tekhnologii.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den skal være klar til at tage imod op til syv personer i 2015 eller 2016, skriver Spiegel online. Roskosmos ser rumstationen som en platform for industriel forskning, mens Orbitalnyje tekhnologii taler om en rumhotel.

Er rumrejser nødvendige?
Rumfærgernes sidste tre flyvninger til Den Internationale Rumstation er planlagt til november i år samt februar og juni næste år. De skal bruges til at bringe så meget tungt udstyr op som muligt, for det duer Soyuz ikke til.

I mellemtiden sidder eksperterne på jorden og diskuterer, hvorfor det egentlig er nødvendigt at sende mennesker ud i rummet. For Logsdon ligger argumentet tæt op ad tidligere præsident John F. Kennedys enkle begrundelse for, at han ville have folk til Månen: »Fordi den er der«.

»Det er meget håndgribeligt og har at gøre med at udvide menneskets oplevelsessfære at tage nye steder hen«, siger Logsdon og fortsætter:

»Columbus ledte efter penge, men i vores tilfælde må man sige, at det da ville være fantastisk, hvis man fandt penge under udforskningen af asteroiderne, Mars og Månen. Men det handler mere om den helt basale menneskelige nysgerrighed efter, hvad der ligger ovre på den anden side af bakken«.

Kommercielle mulighed i rummet
Han mener, at den oprindelige baggrund for rumkapløbet – hensynet til USA’s nationale sikkerhed og den rent symbolske geopolitiske magtdemonstration – spiller mindre ind i dag. Men det er for ham at se stadig vigtigt, at USA er til stede i rummet, fordi man er nødt til at være der for at være med til at definere reglerne for fremtidens samfund.

Andre eksperter hæfter sig mere ved de kommercielle muligheder i rummet. Som f.eks. geolog og måneforsker Paul Spudis fra Houstons Lunar and Planetary Institute.

Spudis er kendt for at være nærmest besat af tanken om at vende tilbage til Månen, blandt andet fordi han efter fundet af vand ved polerne ser en fremragende mulighed for at fremstille raketbrændstof i rummet og dermed få meget bedre muligheder for f.eks. at servicere og udbygge de mange satellitter, der allerede er en uundværlig del af vores hverdag.

Moderne samfund skal være tilstede i rummet
»I dag er det sådan, at man her på jorden designer, bygger og opsender f.eks. en tv-satellit. Så bruger man den, indtil den er slidt op. Men hvis nu vi var i stand til at sende et servicehold op, så kunne vi både bygge større satellitter og opgradere og vedligeholde de eksisterende«, siger Spudis og fortsætter:

»Rumfærgen har vist os, at det er muligt at servicere satellitter og bygge komplekse maskiner i rummet. Det kan man ikke gøre med robotter. Og vores moderne samfund skal være til stede i rummet, fordi vi helt bogstaveligt er afhængige af de værdier, vi allerede har derude«.

Amerika skal føre an i rummet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bortset fra det, siger han, så kan »folk godt lide ideen om, at Amerika fører an i rummet. Pionerånden ligger dybt i den amerikanske psyke, og rummet er en meget håndgribelig ny grænse.

Så amerikanerne føler, at hvis menneskeheden skal være til stede i rummet, så skal Amerika føre an«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden