0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske forskere finder forklaringen på grisestank

Nu skal et stort avlsarbejde føre til slagtesvin, der ikke behøver at blive kastreret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pelle Rink
Foto: Pelle Rink

Stank. I dag kastreres de fleste danske hangrise kort efter fødslen. Det kan måske undgås, efter at danske forskere har udpeget en række stinkende genvarianter.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Både danske landmænd og danske slagtesvin rammes positivt på pungen i løbet af nogle år takket være ny forskning fra Aarhus Universitet. Landmændene, fordi de sparer penge, og hangrisene, fordi de slipper for kastration.

I dag kastreres alle danske hangrise kort efter fødslen – minus den lille sjat, der skal bruges til avl. Det sker for at undgå den såkaldte ornelugt, som kan opstå i kød fra ikkekastrerede handyr. En modbydelig stank, der som regel først melder sig, når forbrugeren varmebehandler kødet.
Avlsarbejdet vil kunne begynde om et par år

Århusforskerne har kigget meget grundigt på de genetiske forhold hos 1.000 orner, altså ikkekastrerede hangrise, og sammenholdt de genetiske informationer med intensitetsmålinger af ornelugten hos det enkelte dyr. Derved har man været i stand til at udpege en række genvarianter, der spiller en rolle ved udvikling af ornelugt.

»Når vi har bearbejdet materialet yderligere, vil det kunne bruges til at udvælge avlsdyr, der ikke har problemer med ornelugt. Og hannerne blandt deres afkom vil man så kunne slippe for at kastrere. Går alt efter planen, vil dette avlsarbejde kunne begynde om et par år«, siger forskningsprofessor Christian Bendixen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

To stoffer får ornerne til at stike
Ornelugten kan forårsages af to stoffer, skatol og androstenon. Skatol dannes i svins tarmsystem, hvorfra det ophobes i fedtvævet og senere nedbrydes i leveren. Hos hunnerne er nedbrydningen i leveren så effektiv, at skatol ikke efterfølgende bliver noget problem.

Hos hannerne er sagen imidlertid, at en del har en alt for lav skatolnedbrydning, og for ikke at risikere, at ildelugtende kød fra disse dyr havner hos forbrugerne, kastreres hangrise konsekvent.

Hos hannerne kan ornelugten desuden skyldes androstenon, fortæller Christian Bendixen:

»Det er et kønsduftstof, hannerne udskiller for at bringe søerne i stemning til parring. Ved at satse på avlsdyr med lav genetisk disposition for udvikling af androstenon, løber man teoretisk en risiko for at få orner med nedsat frugtbarhed. Men det mener vi, at man kan tage højde for i udvælgelsen af sit avlsmateriale«.

Flere fordele ved at droppe kastrering
Kan man fremover undgå at kastrere smågrise i Danmark, vil det have flere fordele, siger Christian Bendixen:

»Der er et åbenlyst dyrevelfærdsmæssigt aspekt. Desuden sparer landmanden tid og penge ved ikke at skulle gennemføre de mange kastrationer – og endelig vil det kunne ses positivt på tilvæksten i de danske svinestalde. Hangrise har nemlig en bedre tilvækst, når de ikke bliver kastreret, så på den måde får landmanden i sidste ende mere kød ud af svinefoderet«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere