Danske forskere finder forklaringen på grisestank

Stank. I dag kastreres de fleste danske hangrise kort efter fødslen. Det kan måske undgås, efter at danske forskere har udpeget en række stinkende genvarianter.
Stank. I dag kastreres de fleste danske hangrise kort efter fødslen. Det kan måske undgås, efter at danske forskere har udpeget en række stinkende genvarianter.
Lyt til artiklen

Både danske landmænd og danske slagtesvin rammes positivt på pungen i løbet af nogle år takket være ny forskning fra Aarhus Universitet. Landmændene, fordi de sparer penge, og hangrisene, fordi de slipper for kastration. I dag kastreres alle danske hangrise kort efter fødslen – minus den lille sjat, der skal bruges til avl. Det sker for at undgå den såkaldte ornelugt, som kan opstå i kød fra ikkekastrerede handyr. En modbydelig stank, der som regel først melder sig, når forbrugeren varmebehandler kødet.
Avlsarbejdet vil kunne begynde om et par år
Århusforskerne har kigget meget grundigt på de genetiske forhold hos 1.000 orner, altså ikkekastrerede hangrise, og sammenholdt de genetiske informationer med intensitetsmålinger af ornelugten hos det enkelte dyr. Derved har man været i stand til at udpege en række genvarianter, der spiller en rolle ved udvikling af ornelugt. »Når vi har bearbejdet materialet yderligere, vil det kunne bruges til at udvælge avlsdyr, der ikke har problemer med ornelugt. Og hannerne blandt deres afkom vil man så kunne slippe for at kastrere. Går alt efter planen, vil dette avlsarbejde kunne begynde om et par år«, siger forskningsprofessor Christian Bendixen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. To stoffer får ornerne til at stike Ornelugten kan forårsages af to stoffer, skatol og androstenon. Skatol dannes i svins tarmsystem, hvorfra det ophobes i fedtvævet og senere nedbrydes i leveren. Hos hunnerne er nedbrydningen i leveren så effektiv, at skatol ikke efterfølgende bliver noget problem. Hos hannerne er sagen imidlertid, at en del har en alt for lav skatolnedbrydning, og for ikke at risikere, at ildelugtende kød fra disse dyr havner hos forbrugerne, kastreres hangrise konsekvent. Hos hannerne kan ornelugten desuden skyldes androstenon, fortæller Christian Bendixen: »Det er et kønsduftstof, hannerne udskiller for at bringe søerne i stemning til parring. Ved at satse på avlsdyr med lav genetisk disposition for udvikling af androstenon, løber man teoretisk en risiko for at få orner med nedsat frugtbarhed. Men det mener vi, at man kan tage højde for i udvælgelsen af sit avlsmateriale«. Flere fordele ved at droppe kastrering Kan man fremover undgå at kastrere smågrise i Danmark, vil det have flere fordele, siger Christian Bendixen: »Der er et åbenlyst dyrevelfærdsmæssigt aspekt. Desuden sparer landmanden tid og penge ved ikke at skulle gennemføre de mange kastrationer – og endelig vil det kunne ses positivt på tilvæksten i de danske svinestalde. Hangrise har nemlig en bedre tilvækst, når de ikke bliver kastreret, så på den måde får landmanden i sidste ende mere kød ud af svinefoderet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her