Plagsomt. Hypokondere lider ofte meget under deres sygdom. Men de fejler ikke noget fysisk, og de kan meget ofte helbredes. (arkivfoto)
Foto: JAN GRARUP

Plagsomt. Hypokondere lider ofte meget under deres sygdom. Men de fejler ikke noget fysisk, og de kan meget ofte helbredes. (arkivfoto)

Viden og tech

Nu skal hypokondere behandles på sygehuset

Hypokondri kan være særdeles plagsomt. Århus Sygehus er klar med ny behandling til de hårdest ramte.

Viden og tech

Før fik hypokondere besked på at tage sig sammen og lade være med at skabe sig.

De blev også latterliggjort.

Sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke blandt lægerne. Her tages hypokondri eller helbredsangst særdeles alvorligt.

LÆS ARTIKEL Fra i år vil Aarhus Sygehus således kunne behandle 80 patienter med svær helbredsangst. Det sker dels i form af individuelle møder med læge og psykolog, dels i form af gruppeterapi.

Her gennemgår patienterne gennem 10 uger et forløb, hvor de lærer at slippe den overdrevne opmærksomhed på kroppen.

»Der er to måder at behandle hypopkondri på. Man kan give patienterne medicin - typisk depressionsmidler - eller man kan arbejde med samtalebehandlinger. Vi satser på den kognitive terapi, altså behandling via samtaler«, siger professor, overlæge, dr.med. Per Fink, til politiken.dk.

Behandlingen af hypokonderne sker på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, et særligt afsnit under hospitalets neurocenter.

Hypokondri har fået nyt navn
Ifølge Per Fink var betegnelsen hypokondri efterhånden så negativt ladet og så stigmatiserende, at det har medvirket til indførelsen af det nye navn 'helbredsangst'.

Men det er ikke den eneste forklaring på navneskiftet.

»Helbredsangst dækker et større felt end hypokondri. Det handler ikke kun om sygdomsangst, men også om folks bekymring for forhold vedrørende eksempelvis kost og livsstil. Desuden refererer ordet hypokondri til 'noget, der kommer fra galden'. Så det er også sprogligt ret upræcist«, forklarer Per Fink.

Når folk hører om en sygdom, 'får' de den selv

Kan udløses af belastninger
Den præcise forklaring på helbredsangst kendes ikke. Men der er ifølge Per Fink en sammenhæng mellem lidelsen og forskellige psykologiske og mentale belastninger i folks liv.

»Men helbredsangst skal opfattes som en selvstændig sygdom med sin egen diagnose. Det er en vigtig forudsætning for at kunne behandle den korrekt«, understreger Per Fink.

Får de sygdomme, de hører om
De helbredsproblemer, patienterne klager over, er vidt forskellige. Men der er undertiden et vist mønster.

»Ofte ser vi, at folk klager over sygdomme eller lidelser, der er 'oppe i tiden', eksempelvis aids eller demens. Der er også en vis afsmitning fra de sygdomme, folk læser om i aviserne eller ser på tv. Når folk hører om en sygdom, 'får' de den selv. Kræft er en af de lidelser, disse patienter ofte mener at lide af«.

»Det begynder tit med, at folk får selve tanken om et helbredsproblem og derpå ikke kan slippe den igen. Lidt på samme måde som når man hører en eller anden melodistump i radioen, og ikke kan få den ud af hovedet«, siger Per Fink.

De fleste kureres

Ifølge Per Fink har de fleste af os en rem af huden - vi er måske unødigt bekymrede for et eller andet med vores helbred. Men for patienterne er situationen langt værre. Den fylder hele deres hverdag.

Der er eksempler på, at folk klipper alt, der omhandler deres 'sygdom', ud af aviserne for at nærlæse det.

»Nogle er så hårdt ramt, at vi ikke kan kurere dem. Men heldigvis kan langt de fleste behandles effektivt og slippe helt af med deres helbredsangst«, siger Per Fink.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce