I dag skriver Europa rumhistorie.
En russisk Soyuz-raket har forladt rumhavnen i Fransk Guyanas Amazonas-jungle med kurs mod de ydre luftlag.
Med sig har den to satellitter, som danner fortroppen for et enormt europæisk projekt, der har været i støbeskeen siden 1990'erne og har kostet de europæiske skatteydere over 37 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ Europæisk konkurrent til GPS-systemet står klar til affyring
Galileo-projektets mål er intet mindre end at blive en bedre og mere præcis konkurent til det amerikanske gps-system, som hele verden nu er afhængig af. Projektet er planalgt til i sidste ende at omfatte 28 satellitter.
Den historiske raket skulle egentlig have været sendt af sted i går ved middagstid, men blev udsat, angiveligt på grund af problemer med tankningen af Soyuz-rakettens tredje trin.
LÆS ARTIKEL
Tekniske problemer udsætter Galileo-raketopsendelse350 russiske ingeniører i junglen
For som altid med raketaffyringer krævde det samarbejdsvilje fra både vejrguderne og teknikken, før rumfartøjet kunne begynde sin rejse 23.222 kilometer ud i rummet.
Allerede for fire år siden tog 350 russiske ingeniører hul på arbejdet, da de landede i Fransk Guyana på Sydamerikas nordlige atlanterhavskyst. Herefter blev de kørt ind i junglen hvor de har arbejdet på Sinnamary-rumhavnen lige siden.
Rumhavnen i Amazonas-junglen er en næsten tro kopi af rumhavnen Bajkonur-kosmodromen i Kazakhstan. Den nybyggede rumhavn er vokset frem af regnskoven i forberedelsen til den allerførste russiske raket affyret fra vesten.
Nyt russisk-europæisk rumsamarbejde
Og der er mening med galskaben. De russiske Soyuz-raketter er verdens mest pålidelige. Ud af hundredvis af affyringer er kun ganske få gået galt.
Men i modsætning til de to russiske rumhavne, ligger Fransk Guyana næsten præcis på ækvator, hvor jordens rotation giver raketter mest mulig hjælp til at løfte sig ud af atmosfæren.
Galileo kører videre på din GPSDerfor var Rusland da også lige så interesseret i en vellykket affyring som europæerne, selv om også russerne går og arbejder på deres egen konkurrent til det amerikansk kontrollerede gps-system.
Håbet er nemlig, at det historiske samarbejde vil fortsætte og åbne et helt nyt marked for rumtrafik. Blandt andet skal den nybyggede Sinnamary-rumhavn være afgangssted for europæiske og russiske astronauter.
I alt 30 satellitter skal op
Forud for dagens afsendelse var to forsøgssatellitter sat i kredsløb, og når de to nye har nået deres destination, kan det europæiske rumfartsagentur ESA begynde at teste Galileosystemet.
Endnu to satelitter følger næste år, og hvis alt virker som det skal, vil yderligere 14 blive sendt op frem til 2015.
Når systemet er fuldt udbygget i 2020, vil i alt 27 fungerende satellitter - og tre backups - hænge over jorden i cirka 23.200 kilometers højde.
fortsæt med at læse
