Hvis alt går efter planen, bliver der i eftermiddag skrevet endnu et kapitel i rumforskningens fascinerende historie.
På rumcenteret Cape Canaveral i Florida er de allersidste forberedelser i hvert fald i gang til opsendelsen af Mars-bilen 'Curiosity'.
Proppet med avanceret videnskabeligt udstyr er det håbet, at 'Curiosity' fra august næste år vil kunne indsamle nye data fra den røde planet og give videnskaben svar på, om der har været - og måske endda stadig er - de nødvendige forudsætninger for opståen af liv på Mars.
»Man skal være meget heldig, hvis man ligefrem skulle finde liv på Mars. Formålet er primært at finde beviser på, at der engang har været mulighed for udvikling af mikrobisk liv på Mars«, siger lektor og planetfysisker Morten Bo Madsen fra forskningsgruppen Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Han er forleden blevet udpeget til det store forskerhold, der skal sørge for indsamling og analyser af prøverne fra Mars-missionen, hvis den lykkes.
»Det er fantastisk spændende at være kommet med på holdet. Hvis vi får skaffet pengene, skulle det gerne betyde, at vi tager et helt lille hold af danskere med både ph.d.-studerende og specialestuderende til USA næste år i tre måneder«, siger Morten Bo Madsen.
»På den måde vil vi også kunne udnytte denne enestående mulighed til uddannelse af nye rumforskere i Danmark«.
Lander først i august
Det er planen at sende 'Curiosity' ud i rummet fra klokken 16.02 dansk tid og frem til 17.45, hvor der er mulighed for at ramme den optimale bane mod Mars.
På grund af den enorme afstand vil det tage hele ni måneder at nå frem, og hvis det alt går efter planen, vil 'Curiosity' således kunne begynde at indsamle prøver på Mars til august næste år.
Forskere: Her er planeterne med størst chance for livDet er den mest ambitiøse mission til Mars hidtil. 'Curiosity'-robotten er dobbelt så stor og vejer fem gange så meget, som de køretøjer, der tidligere har studeret prøver af klipper og jord på Mars' overflade.
Samtidig er den proppet med videnskabeligt isenkram, som Mars aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med. Instrumenterne er mere komplekse og ligner i højere grad de instrumenter, som bruges i laboratorier på Jorden.
»Vi kan både lyse på prøverne med kraftige lasere, fordampe lidt af dem og bruge en hel række af kemiske analyseteknikker til at fastslå, om der er organisk kemi i dem«, siger Morten Bo Madsen.
Ifølge ham er Mars på mange måder mere velegnet end Jorden til at lede efter tegn på livets oprindelse.
Det skyldes dels, at Mars er ældre, dels at de ældste sten på Jorden 'kun' er 3,8 milliarder år gamle, hvor livet for længst var i gang på Jorden.
»Derfor kan vi ikke studere livets oprindelse på Jorden. Her er betingelserne muligvis langt bedre på Mars«, siger Morten Bo Madsen.
Kan man forestille sig, at livet på Jorden er kommet hertil fra Mars?
»Det kan man sagtens. Vi har en stor samling af meteoritter, der kommer fra Mars. Det er sten, som er blevet slået ud ved meteornedslag på Mars og kastet ud i kredsløb omkring Solen. Og selv om der er en stor kosmisk stråling, kan de godt have haft organismer med, der har overlevet turen«, siger planetfysikeren.
Lander i krater
Ifølge lektoren kan det imidlertid også have været omvendt. Livet på Jorden kan også være blæst gennem rummet til Mars.
»Det kan også være små pollen i støvkorn fra Jordens atmosfære, der er blevet fanget af solvinden og båret ud i solsystemet, hvor de er regnet ned på Mars«, siger Morten Bo Madsen.
Han tør ikke sætte tal på sandsynligheden for, at missionen finder spor af liv på Mars.
Der er ganske enkelt for mange ubekendte. Og for mange ting, der kan gå galt.
Til gengæld mener han, at man denne gang har fundet det optimale sted at lande med Mars-bilen i det såkaldte Gale-krater ikke langt fra ækvator på Mars' sydlige halvkugle.
Russisk Mars-raket fejler og går i kredsløb omkring JordenKrateret er små 160 kilometer i diameter, og man mener, at der på et tidligere tidspunkt har været masser af flydende vand i nogle af de ældste lag i krateret og dermed de bedste muligheder for, at organisk kemi måske har kunnet udvikle sig til liv.
Men selv om der umiddelbart synes at være mange kilometer at lande på, er det ikke en let opgave. Krateret rummer et 4,5 kilometer højt bjerg i midten, som man skal undgå.
Desuden kan kløfter, kratervolde og områder med meget støv volde 'Curiosity' problemer, forklarer Morten Bo Madsen.
Mennesker på Mars i 2035?
Den danske forsker har selv planer om at følge opsendelsen fra Cape Canaveral sammen med gode kolleger på Niels Bohr Institutet i morgen eftermiddag.
Går det godt, er menneskeheden et lille skridt nærmere en bemandet mission til Mars. Morten Bo Madsen tror dog tidligt, at det bliver i 2035.
Allertidligst.
»Der er enormt mange forudsætninger, der skal opfyldes. Ikke mindst er det enormt dyrt, og de hidtidige robotmissioner har også vist sig både vanskeligere og dyrere, end man havde regnet med«, siger Morten Bo Madsen.
»Men måske er det meget godt, at kineserne også er kommet på banen. Det kan måske være med til at starte et rumkapløb om at komme først til Mars«.
fortsæt med at læse
