Fundet af en ny planet, Kepler-22b, der minder meget om jorden, er intet mindre end »banebrydende«.
Det mener den danske professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der har været en del af det forskerhold, der står bag opdagelsen af en planet, der har en række betingelser for liv, der minder om Jordens.
Opdagelsen af en ny planet med den amerikanske Keppler-satellit har givet genlyd i den akademiske verden og professor Jørgen Christensen-Dalsgaard er lige nu i USA for at fortælle om forskningsresultaterne.
Politiken.dk fanger ham på en telefon, tidlig amerikansk tid.
Hvad er det, der er så særligt ved opdagelsen af denne nye planet?
»Det er det første tilfælde, hvor vi har fundet en planet, der kan minde om Jorden, som kredser i en bane omkring en stjerne, der minder meget om Solen. Med den lysstyrke stjernen har, placerer den planeten i det, vi kalder den beboelige zone, altså den afstand fra stjernen, hvor der kan være flydende vand på planeten. Det er noget, der er helt kritisk for, om der kan være liv, som ligner det, vi har på Jorden - det er banebrydende«, siger professoren.
LÆS OGSÅ Danskere finder planet, der ligner Jorden
»Det er det, der gør denne her opdagelse så fuldstændig unik og meget, meget spændende, og som hele tiden har været formålet med missionen, nemlig at finde planeter i den beboelige zone«, siger han.
Jørgen Christensen-Dalsgaard vurderer, at temperaturen på planeten meget vel kan minde om den, vi har på Jorden. Endnu er det dog for tidligt at sige noget om atmosfæren på planeten - det kræver endnu en satellit-mission, som ifølge Christensen-Dalsgaard ligger mellem 15 og 20 år ude i fremtiden.
Størrelse er afgjort ved at måle lysforskel
Men selvom man ikke kender atmosfæren og planeten i detaljer, er størrelsen på plads.
Man har fundet ud af, hvor stor planeten er, ved at bruge en såkaldt transitmetode, der går ud på at måle forskelle i det lys, stjernen udsender.
»Den teknik, som Kepler-satelitten bruger til at finde planeter, hedder transitmetoden og går ud på, at vi ser på stjernens lyssignal. Når planeten går hen foran stjernen og 'skygger' - så dækker planeten for lidt af stjernens lys«, siger han og fortsætter:
»Så kommer der et dyk i det lys, stjernen udsender, som opfanges af satelitten. Størrelsen på det dyk siger noget om, hvor stor planeten er, men kun i forhold til stjernens størrelse. For at finde ud af, hvor stor planeten er, er vi nødt til at finde ud af, hvor stor stjernen er. Det er så det, vi kan levere ved vores målinger«, siger professoren.
Ved hjælp af satelitten målte forskerne sig frem til, at planeten var cirka 30.400 kilometer i diameter - eller rundt regnet 2,5 gange så stor som jorden.
»Planetens størrelse gør, at det kan være en såkaldt klippeplanet - en planet med en fast overflade som jorden«, siger han.
Er det sådan, at vi kan bebo planeten?
»Nej, det dermed at bebo en anden planet, det er science fiction, for den her planet er 600 lysår væk fra Jorden - det vil tage et stykke tid at komme derud - nej, det næste skridt er at finde en planet, hvor der er en indikation af liv«, siger Christensen-Dalsgaard.
Samme temperatur som jorden
Men den nye planet har sandsynligvis en temperatur, der tillader liv - temperaturen er formentlig den samme som på Jorden, vurderer professoren.
Hvad atmosfæren angår, er der behov for en ny satellitmission, for at afdække dens sammensætning.
Vi kan først se den Jorden-lignende planet om mange årMen Jørgen Christensen-Dalsgaard lader forstå, at det her er ikke så meget en øvelse for os mennesker i at flytte ud, som det er et studie i, hvor vi kan forvente at finde vores eventuelle naboer.
»Det her er et led i en lang serie af undersøgelser, som satser på at vise, at der er liv andre steder. Så længe vi kun kender liv fra Jorden, ved vi overhovedet intet om, hvor sandsynligt det er, at liv opstår. Lige så snart vi finder en planet i Mælkevejen, hvor der er liv, så må vi gå ud fra, at liv er noget, der næsten altid opstår, hvor betingelserne er tilstede«, siger han og fortsætter:
»Så går vi fra at vide, at der er liv et sted til at vide, at der kan være liv overalt i Mælkevejen«.
Rygvind til nyt forskningscenter
Opdagelsen er ikke alene banebrydende i sig selv.
Den er også rygvind til det forskningscenter, som Aarhus Universitet vil etablere, der skal huse forskere, som studerer stjerner og planeter.
»I forlængelse af vores stjernestudier fik vi i efteråret en stor ekstra-bevilling fra Grundfos-fonden til noget, som vi kalder Stellar Astrophysics, der har til formål både at observere stjerner og andre planeter«, siger professoren og fortsætter:
»Centeret vil starte her i det nye år og at finde en planet er jo lidt af et heldigt skub i det her centers aktivitet. Det er sådan en flytte-ind gave«, siger han.
fortsæt med at læse
