Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Velsmagende. Løgkarse som den tager sig ud i det grønne forår – man kan spise både blade og blomster. I august kan man høste plantens frø, der har sennepsagtig smag. Det vidste vore stenalderforfædre, og de kom gerne et drys løgkarsefrø i fiskesuppen.
Foto: MILAN NEJEZCHLEBA

Velsmagende. Løgkarse som den tager sig ud i det grønne forår – man kan spise både blade og blomster. I august kan man høste plantens frø, der har sennepsagtig smag. Det vidste vore stenalderforfædre, og de kom gerne et drys løgkarsefrø i fiskesuppen.

Viden og tech

Arkæologer afslører: Stenaldermennesker var også gourmeter

Kogekar fundet i Danmark og i Tyskland nuancerer billedet af stenaldermenneskenes forhold til mad.

Viden og tech

Var der gourmeter i stenalderen - eller var den daglige kost alt overvejende et spørgsmål om at sikre sig overlevelsesenergi?

Et hold arkæologer fra Danmark, Storbritannien, Spanien og Tyskland har i en tid beskæftiget sig med det spørgsmål. Og i deres undersøgelse, som i dag publiceres i det videnskabelige tidsskrift PlosOne, er svaret klart:

Stenaldermennesket lagde vægt på, at maden ikke blot mættede, men også var velsmagende.

Løgkarse blev brugt til fisk og kød Undersøgelsen viser, at stenaldermenneskene i det nuværende Danmark og Nordtyskland allerede for 6.100 år siden – lige omkring overgangen fra jæger- og samlersamfundet til det første agerbrugssamfund – brugte krydderiet løgkarse (Alliaria petiolata), når de kogte fisk og kød i lerkar.

»Det er med sikkerhed det hidtil ældste, videnskabeligt dokumenterede eksempel på anvendelse af krydderier i europæisk madlavning – og det er efter al sandsynlighed også det hidtil ældste på verdensplan«, siger Anders Fischer fra Kulturstyrelsen. Han er ph.d. i stenalderarkæologi og den danske deltager i undersøgelsen.

Løgkarse er den dag i dag en del af den naturlige flora i Nordeuropa, siger Anders Fischer:

»I maj måned kan man plukke løgkarsens blade og blomster, der smager lidt som almindelig karse. Og i august – lige nu, faktisk – kan man gå ud i naturen og samle frø af løgkarse. Frøenes smag kan bedst beskrives som en snert af sennep, og i stenalderen har vore forfædre brugt løgkarsefrø både til fiskesupper og til tilberedning af kød fra landdyr, viser vores materiale«.

Vandet har virket som et bekyttende kar
Undersøgelsen bygger på analyser af en række lerkogekar fra stenalderen. Karrene, der er mellem 6.100 og 5.750 år gamle, er fundet i Åmosen i Vestsjælland og på en boplads i Holsten i Nordtyskland.

I begge tilfælde har karrene været dækket af vand – den tyske boplads er i dag opslugt af havet – og vandet har virket som et beskyttende låg. Takket være vandet – for de danske kars vedkommende ferskvandet i Åmosen – er der nemlig ikke kommet ilt til den skorpe af madrester, som sidder i kogekarrenes indre. Og det er analyser af disse skorper, der har givet ny viden om vore forgængeres omgang med krydderier.

Ringe næringsværdi i løgkarse

Forskerne kiggede efter fytolitter – mikroskopiske stykker af grundstoffet silicium – der frigives, når en plante nedbrydes. Og da hver plante har sin specifikke siliciumprofil, kunne arkæologerne vise, at der både i karrene fra Holsten og i dem fra Åmosen var rester af netop løgkarse.

»Ser man på næringsværdien i løgkarse, så er den ubetydelig. Den eneste grund til at spise planten, er for smagens skyld, og derfor kan vi også trygt konkludere, at stenalderforlkene brugte den som krydderi«, siger Anders Fischer.

Det er ikke første gang, stenalderkogekarrene fra Åmosen bliver omtalt i den internationale videnskabslitteratur. Analyser af fedtsyrerester fra de samme kar viste for et par år siden, at overgangen fra jæger- og samlersamfundet til agerbrugssamfundet foregik over længere tid, end hidtil antaget. Den historie havnede i tidsskriftet PNAS – og gik verden rundt.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce