Børn, som vokser op i et fattigt og hårdt miljø uden omsorg, bliver mærket på deres unge kroppe i bogstaveligste forstand, antyder en ny opsigtsvækkende undersøgelse. Det er kromosomerne, der bærer på vores arvemasse og dermed vores livsvigtige gener, der tilsyneladende bliver ramt af den usikre tilværelse. Helt præcist er det enderne på de udsatte børns kromosomer, de såkaldte telomerer, der oplever et større slid end hos jævnaldrende børn, der har fået en mere tryg opvækst.
»Det er en interessant undersøgelse, fordi man her har valgt at fokusere på børn og studeret, hvad genetik og opvækst kan betyde for sliddet på kromosomernes ender. Det er første gang, man for alvor kigger børns telomerer efter i sømmene, og de foreløbige forskningsresultater kunne tyde på, at de er følsomme over for ydre påvirkninger som for eksempel stress«, siger professor Kaare Christensen fra Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, da Politiken præsenterer ham for den aktuelle undersøgelse.
LÆS OGSÅ
Kaare Christensen understreger dog, at det er for tidligt at sætte to streger under det aktuelle forskningsresultat. For det er kun 40 børn, der har deltaget i undersøgelsen.
»Jeg er sikker på, at forskningen er gennemført efter alle kunstens regler, men der skal en større undersøgelse til for at bekræfte, at der ikke blot er tale om et tilfældigt fund. Hvis det bliver bekræftet, har vi fået ny indsigt i, hvordan en hård opvækst kan komme ind under huden på de små mennesker«, siger Kaare Christensen.
Spyt afslører slid
Det er et amerikansk forskerhold fra Pennsylvania State University med Daniel Notterman i spidsen, der har gennemført undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at studere spytprøver fra 40 sorte amerikanske drenge på 9 år, hvoraf halvdelen havde oplevet en barsk opvækst i fattige familier med forældresvigt, mens den anden halvdel kom fra velbjærgede, stabile familier med stor opbakning fra forældrenes side.
Kromosomanalysen af spytprøverne var overraskende. Den viste, at de udsatte drenge i gennemsnit havde oplevet 19 procent større slid på deres telomerer end de drenge, som havde haft en tryg og stabil opvækst.
»Hvis disse resultater holder stik i en større undersøgelse, er vi blevet klogere på, at det ikke kun er et hårdt voksenliv, der kan få betydning for, hvor hurtigt telomererne slides ned. Det kan tilsyneladende også ske i barndommen. Det er for tidligt at sige, om den øgede slitage i sig selv kan få betydning for de udsatte drenges sundhed på længere sigt, men vi må blot konstatere, at det muligvis sker. For man ved ganske enkelt ikke med sikkerhed, hvad et accelereret slid af kromosom-enderne generelt betyder for udvikling af aldersrelaterede sygdomme som sukkersyge eller Alzheimers eller livslængden som sådan«, siger Kaare Christensen.
Et studie fra 2011 kom frem til en konklusion, der læner sig op ad budskabet i den aktuelle undersøgelse. Her observerede forskere, at forældreløse børn på rumænske børnehjem oplevede et større slid på deres telomerer end forældreløse børn, som blev opfostret i plejefamilier.
