Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JACOB EHRBAHN (arkivfoto)
Foto: JACOB EHRBAHN (arkivfoto)

Omsorg. Ny forskning antyder, at omsorgssvigt kan medføre at børns kromosomer bliver slidt hurtigere end hos jævnaldrende, der har haft en tryg opvækst.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mangel på omsorg kan slide på børns kromosomer

En hård barndom sætter sig spor i kroppen hos 9-årige drenge.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn, som vokser op i et fattigt og hårdt miljø uden omsorg, bliver mærket på deres unge kroppe i bogstaveligste forstand, antyder en ny opsigtsvækkende undersøgelse. Det er kromosomerne, der bærer på vores arvemasse og dermed vores livsvigtige gener, der tilsyneladende bliver ramt af den usikre tilværelse. Helt præcist er det enderne på de udsatte børns kromosomer, de såkaldte telomerer, der oplever et større slid end hos jævnaldrende børn, der har fået en mere tryg opvækst.

»Det er en interessant undersøgelse, fordi man her har valgt at fokusere på børn og studeret, hvad genetik og opvækst kan betyde for sliddet på kromosomernes ender. Det er første gang, man for alvor kigger børns telomerer efter i sømmene, og de foreløbige forskningsresultater kunne tyde på, at de er følsomme over for ydre påvirkninger som for eksempel stress«, siger professor Kaare Christensen fra Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet, da Politiken præsenterer ham for den aktuelle undersøgelse.

LÆS OGSÅ

Kaare Christensen understreger dog, at det er for tidligt at sætte to streger under det aktuelle forskningsresultat. For det er kun 40 børn, der har deltaget i undersøgelsen.

»Jeg er sikker på, at forskningen er gennemført efter alle kunstens regler, men der skal en større undersøgelse til for at bekræfte, at der ikke blot er tale om et tilfældigt fund. Hvis det bliver bekræftet, har vi fået ny indsigt i, hvordan en hård opvækst kan komme ind under huden på de små mennesker«, siger Kaare Christensen.

Spyt afslører slid
Det er et amerikansk forskerhold fra Pennsylvania State University med Daniel Notterman i spidsen, der har gennemført undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at studere spytprøver fra 40 sorte amerikanske drenge på 9 år, hvoraf halvdelen havde oplevet en barsk opvækst i fattige familier med forældresvigt, mens den anden halvdel kom fra velbjærgede, stabile familier med stor opbakning fra forældrenes side.

Kromosomanalysen af spytprøverne var overraskende. Den viste, at de udsatte drenge i gennemsnit havde oplevet 19 procent større slid på deres telomerer end de drenge, som havde haft en tryg og stabil opvækst.

»Hvis disse resultater holder stik i en større undersøgelse, er vi blevet klogere på, at det ikke kun er et hårdt voksenliv, der kan få betydning for, hvor hurtigt telomererne slides ned. Det kan tilsyneladende også ske i barndommen. Det er for tidligt at sige, om den øgede slitage i sig selv kan få betydning for de udsatte drenges sundhed på længere sigt, men vi må blot konstatere, at det muligvis sker. For man ved ganske enkelt ikke med sikkerhed, hvad et accelereret slid af kromosom-enderne generelt betyder for udvikling af aldersrelaterede sygdomme som sukkersyge eller Alzheimers eller livslængden som sådan«, siger Kaare Christensen.



Et studie fra 2011 kom frem til en konklusion, der læner sig op ad budskabet i den aktuelle undersøgelse. Her observerede forskere, at forældreløse børn på rumænske børnehjem oplevede et større slid på deres telomerer end forældreløse børn, som blev opfostret i plejefamilier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endnu en indikation på, at der måske er noget om snakken – at et liv på en institution og uden plejeforældres nærhed kan slide på kromosomerne. Livets klippekort

Det er dokumenteret på store grupper af voksne mennesker, at et usundt liv med eksempelvis rygning, alkohol og fed mad kan forkorte telomererne, og det er forbundet med en forøget risiko for et kortere liv og alskens dårligdomme i form af sygdomme. I dag kan man sågar købe en test, som lover, at den kan forudsige livslængden hos den enkelte ved at teste længden af telomererne.

Derfor kunne man frygte, at det øgede slid på de udsatte 9-åriges kromosomer kunne få kedelige konsekvenser for deres sundhed på længere sigt. Men den forklaringsmodel tror professoren ikke på. For man kan ikke bruge testen på det enkelte individ.

LÆS OGSÅ »Der findes 18-årige, der har kortere telomerer end 75-årige, men det betyder jo ikke, at den 18-årige vil dø først. Jeg har endnu ikke hørt om en, der er død på grund af for korte telomerer. Så man skal passe på med at stille det for firkantet op. For vi ved ikke med sikkerhed, om slid på telomererne blot er et aldringstegn i stil med grå hår eller rynker, eller om det reelt har en betydning for vores sundhed og livslængde«. Telomererne bliver ofte sammenlignet med et timeglas eller et klippekortsystem. For hver gang en celle deler sig i kroppen, bliver telomeren et lille hak kortere. På et tidspunkt bliver telomeren så kort, at cellen vil stoppe med at dele sig for altid. Cellen går ganske enkelt på pension. Så hvis man følger et menneske fra fødslen til alderdommen, vil telomererne være markant kortere hos den ældre, fordi den ældre over et langt liv har haft mange celledelinger på samvittigheden.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Et klippekort er et fint billede på, hvad der sker med vores kromosomer, når de deler sig. Problemet er, at vi ikke ved, hvor mange klip telomererne bærer på. Har de nok klip til at dele sig i 120 år? For hvis det er tilfældet, spiller de næppe en rolle, når et menneske dør som 82-årig. Vi mangler altså at forstå, om korte telomerer blot er en uskyldig tilskuer i stil med gråt hår og rynker. Eller om de korte telomerer vitterlig har en finger med i spillet i aldringsprocessen«, siger Kaare Christensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden