En Boeing 737-900 vejer lidt over 40 ton og nærmer sig en længde på over 40 meter.
En Dreadnoughtus schrani vejede omkring 60 ton og nåede en længde på 26 meter, da den for 77 millioner år siden døde i det, der i dag er Patagonien i Argentina.
Størrelsen gør Dreadnoughtus til det største kendte landdyr, der nogensinde har vandret rundt på Jorden.
Og så var den endda ifølge forskerne bag fundet ikke fuldt udvokset, da den døde.
Dyret er tilsyneladende omkommet ved det, der var en flodbølge i kridttiden. Den er fundet i stenlag, der tyder på, at en pludselig oversvømmelse har ramt landskabet og hurtigt har begravet dinosauren og en lille, ådselsædende dinosaur.
»De to dyr blev begravet hurtigt, da en flod løb over sine bredder og fik jorden til at blive som kviksand. Den hurtige og dybe begravelse af Dreadnoughtus er skyld i, at skelettet er så fuldstændigt. Dets uheld var vort held«, oplyser lektor Kenneth Lacovara fra Drexel Universitets institut for biologi i Pennsylvania i USA.
Fortidsgigant
Det var forskere fra Drexel, der sammen med kolleger fra Argentina har fundet og udgravet knoglerne fra den historiske mastodont.
» Dreadnoughtus schrani var umanerligt stor. Den vejede lige så meget som et dusin afrikanske elefanter eller mere end syv Tyrannosaurus rex-dinosaurer. Men det overraskende er, at den endnu ikke var fuldt udvokset«, meddeler Lacovara.
Danmark får sin første dinosaurVed udgravningerne i Argentina har Lacovara og hans kolleger fundet omkring 70 procent af knoglerne fra dyret. Det er opsigtsvækkende, mener den danske palæontolog Jesper Milan, der er museumsinspektør hos Geomuseum Faxe.
»Det er det helt store scoop ved det her. Det er et fund, man drømmer om«, siger han og beskriver fundet som »et halvvoksent dyr«.
»De er reptiler og holder i princippet aldrig op med at vokse. De vokser bare langsommere med alderen«, forklarer han.
Når forskerne har haft held til at finde så stor en del af skelettet giver de dem rigtigt gode muligheder for at få oplysninger om dyrets størrelse.
»Det er et rigtigt vigtigt fund, for det kan give os nye informationer om anatomien på de rigtigt store dinosaurer. De har for eksempel alle ribbenene, så de kan se, hvor meget brystkassen har fyldt«.
Planteæder må have haft en enorm appetit
Det gigantiske dyr har fået slægtsnavn efter første verdenskrigs tungeste krigsskibe, der var så store og tykt pansrede, at de var uovervindelige for andre flådefartøjer og derfor fik betegnelsen dreadnought - 'frygt intet'.
Unik dinosaur-sti dukker op i FrankrigMen bæstet var ikke drabeligt: Den nyfundne art tilhørte planteædernes titanosaur-gruppe.
En anden dinosaur-slægt kan have været større. Men forskerne har ikke fundet tilstrækkeligt mange knogler fra Argentinosaurus til, at de tør gisne nærmere om dens vægt og længde. Halsen alene har været 11 meter lang, halen har været 9 meter og kroppen har været på størrelse med et hus, vurderer forskerne fra Drexel.
»Hver dag har handlet om at skaffe tilstrækkeligt med kalorier til at nære dén krop. Jeg forestiller mig, at dens dag hovedsageligt har indebåret, at den stod ét sted. Uden at flytte dig har du adgang til et stort fødeforråd af træer og bregneblade«, siger Kenneth Lacavora ifølge Drexel Universitets præsentation af det exceptionelle dinosaurfund.
»Du bruger en times tid eller deromkring på at rydde det område, der har tusinder af kalorier i sig og så tager du tre skridt til siden og bruger den næste time på at rydde det stykke«, fortsætter han.
Dinosaurfund giver palæontologer hovedpineDet har været et dyr med en glubende appetit, vurderer Jesper Milan.
»Populært sagt har de virket som store støvsugere. De har kunnet svinge halsen fra side til side, ikke så meget op og ned. I de gamle rekonstruktioner ser man dem altid stå med hovedet opdad. Men de fleste har ikke kunnet løfte halsen over skulderniveau. De har været vandret orienterede og nærmest lignet en hængebro«.
At det netop er i Patagonien, Dreadnoughtus schrani er fundet, undrer ikke den danske ekspert.
»Der var rigtigt mange rigtigt store dinosaurer i Argentina dengang. Det har i lang tid været et stort, fredeligt område med et stabilt klima og stabile forhold. Der har været plads og masser at spise«, siger han.
Samtidig har der imidlertid været det, han betegner som »et vist våbenkapløb« på den tid.
»Der var også gigantiske rovdinosaurer«, siger han og beskriver fundene af 15 meter lange rovdinosaurer, der med 1,5 meter store hoveder har været en trussel mod selv de største planteædere i Patagoniens dinosaurverden.
»De har ikke været i stand til at nedlægge en fuldvoksen, men små og syge individer kunne de godt tage«, siger Jesper Milan.
Kæmpe dinosaurer havde højdeskrækHan vil meget gerne se fundet, når og hvis det fremvises for offentligheden.
»Men så skal man have en ordentligt stor hal at udstille den i«, konstaterer palæontologen fra Geomuseum Faxe.
fortsæt med at læse
