Klokken cirka 10 dansk tid i morgen slipper moderskibet 'Rosetta' landingsfartøjet 'Philae' langt ude i rummet.
De næste 7 timer bider rumforskere i hele Europa negle. Først omkring klokken 17 bliver spændingen udløst, når det viser sig, om 'Philae' har haget sig fast på kometen, der er døbt 67P/Churymov-Gerasimenko.
»Jeg er super spændt på, om det lykkes. Det er en af de helt store bedrifter inden for rumforskning, vi bliver vidne til i morgen. Hvis det lykkes«, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.
Det Europæiske rumagentur ESA står for 'Rosetta'-missionen, som har været i gang i 10 år.
Kometer er frosne tidskapsler
Det er store spørgsmål, forskerne håber på at finde svar på, hvis de får mulighed for at dykke ned i det uberørte materiale fra kometen.
»Hvordan er livet opstået, og hvilke processer var på spil, da vores Solsystem blev dannet. Det er den slags spørgsmål, som missionen forhåbentlig kan give os større indsigt i«, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Kometer bliver populært kaldt for beskidte kæmpe-snebolde, fordi de især består af is og kosmisk støv. Kometer er en slags dybfrossen prøve af urstof, fra dengang planeterne blev skabt. Hvis det lykkes for rumsonden 'Philae' at lande på kometen, skal den tage prøver, og resultaterne af disse skal sendes hjem til Jorden. Dette uberørte materiale vil rumforskere over hele verden meget gerne kende sammensætningen af.
Livets byggesten
Nogle forskere mener, at livet kom til Jorden ombord på kometer. De kometer, som igennem tiden er landet på vores klode, kan altså have leveret de byggesten, der skabte liv på Jorden. Spor af organisk materiale vil især få forskerne til at spærre øjnene op:
»Hvis vi finder organiske forbindelser, der er karakteristiske for liv, så vil det støtte tanken om, at kometerne kan have leveret livets byggesten og måske endda livet selv til Jorden«, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Men det er mere sandsynligt, at vand, der er forudsætningen for liv, kan være blevet bragt til Jorden via kometer. Derfor vil vandet i kometen 67P/Churymov-Gerasimenko blive analyseret for at se, om sammensætningen svarer til det vand, vi har i Jordens oceaner.
Definitionen på liv
Som det er nu, er vores opfattelse af liv meget begrænset af, at vi kun kender til liv på Jorden, mener Linden-Vørnle:
»Intuitivt kan du og jeg sagtens afgøre, hvad der er levende og dødt materiale. Men en egentlig definitionen på liv har vi ikke«.
Analyser af målinger fra kometen kan ikke direkte fortælle os, hvad liv er, eller hvordan det er opstået. Men de kan blive vigtige brikker til puslespillet, der kan vise os, hvilke forudsætninger for liv, der har været til stede, allerede før Solsystemet blev dannet.
Der er ingen plan B
Jagten på de eftertragtede undersøgelser af kometen er fyldt med faldgruber. Når 'Rosetta' slipper 'Philae'-sonden, begynder den mest spændende og udfordrende del af missionen. Den spøjse form på kometen, der mest af alt ligner en badeand, har skabt bekymring for, om det bliver vanskeligt for sonden at lande. 'Rosetta' er det første fartøj i historien, der er lykkedes med at komme i kredsløb om en komet, så forskerne er i gang med at gøre sig helt nye erfaringer. Når 'Philae'-sonden skal til at lande på kometen, er der tre mulige udfald:
• Landingen lykkes, og rumforskere i hele verden hopper og klapper.
• Sonden bliver kastet tilbage ud i rummet.
• Sonden bliver helt eller delvist skadet ved landingen, så den ikke kan fungere.
Der er ikke en plan B. Hvis 'Philae' ikke får bidt sig fast på kometen, er den del af missionen slået fejl. Der er så at sige kun et enkelt skud i bøssen.
»Men selvom det ikke lykkes, vil vi stadig som trøstepræmie få en masse data fra resten af 'Rosetta'-missionen«, siger Michael Linden-Vørnle.
Den sidste vigtige bid af 'Rosetta'-missionen er, at resultaterne fra missionen kommer hjem til Jorden. Hvis rumsonden 'Philae' lander som planlagt, vil den kunne sende billeder via radiobølger allerede, når den lander. Kameraet på moderfartøjet 'Rosetta' og på den lille sonde 'Philae' er blandt udviklet af en dansk forsker med en fortid på Niels Bohr Institutet.
»Det er et højdepunkt i min karriere«, siger Stubbe Hviid, der har speciale i udvikling af udstyr til rumfart, og nu arbejder for Max Planck Instituttet i Berlin.
Sammen med de andre spændte forskere i kontroltårnet i Darmstadt i Tyskland følger han udviklingen frem mod den nervepirrende melding om sondens landing cirka klokken 17 i morgen.
fortsæt med at læse
