»Incredible news! My lander Philae is awake!«.
Sådan står der på Twitter-profilen for rumsonden 'Rosetta', som efter at have været 10 år undervejs sidste efterår gik i kredsløb om kometen 67p, der ligger 500 millioner kilometer væk fra Jorden.
Her sendte 'Rosetta' det lille landingsfartøj Philae mod kometen 67p, hvor det lille stykke hyperavancerede teknik landede på nærmest mirakuløs vis.
Efter en bumpet start i skyggesiden af kometen gik landingsfartøjet i dvale, da de 60 timers batteritid, den havde med sig, var gået.
Philae får strøm fra solcellepaneler, og efter den var landet på kometen - sandsynligvis bag et krater - fik den ikke solskin nok til at kunne oplade sine batterier. Derfor holdt den op med at sende informationer hjem til Det europæiske rumagentur (ESA).
Men denne weekend vågnede Philae pludselig fra sin dvale, og for første gang i syv måneder havde ESA, i 85 sekunder, kontakt med landingsfartøjet. »Hello Earth! Can you hear me?«, 'skriver' Philae på dennes Twitter-profil.
Nærmere solen
»Det er meget fascinerende, og vi er alle meget glade for at have modtaget dette signal«, siger Stephan Ulamec, der er projektleder hos ESA, til Reuters.
De data, som ESA modtog lørdag aften, bekræfter, at Philae virker, som den skal. Forskerne vurderer, at kometen med det fulde navn '67P/Churyumov-Gerasimenko' har bevæget sig nærmere på solen.
'Philae' nåede at sniffe sig frem til organiske molekyler, inden strømmen gikDerfor er Philaes soldrevne batteri igen kommet op at køre, og dermed har landingsfartøjet kunnet sende informationer op til moderfartøjet 'Rosetta', som derefter har sendt data hjem til Det europæiske rumagentur, der holder til i den tyske by Darmstadt.
Lige nu er kometen 67p omkring 205 millioner kilometer væk fra solen. I august vil kometen og rumsonden komme inden for 186 millioner kilometers afstand af solen, inden den igen flytter sig videre ud i det ydre solsystem, skriver britiske BBC.
»Forskerne er henrykte«, siger Pål Brekke ved Norsk Rumcenter til det norske nyhedsbureau NTB.
Årtiets største rumbegivenhed
Da Philae i november landede på 67p beskrev den danske astrofysiker Michael Linden-Vørnle missionen som »årtiets største rumbegivenhed«.
De informationer, Philae i første omgang sendte hjem, før batteriet løb tør, kan nemlig være med til potentielt at give svar på nogle af de helt store spørgsmål omkring Jorden og solsystemets opståen.
Europæisk kometlanding kan være med til at afsløre livets oprindelseEt af målene for den europæiske kometlanding er at undersøge, om vandet på Jorden og vand fra kometen er sammensat ens. Hvis sammensætningen er ens, kan man sandsynliggøre, at det var den type komet, der lagde kimen til Jordens oceaner.
Et andet af målene med kometmissionen er at forsøge at finde ud af, om der er kulstof på kometen, og om livet på Jorden så kan være opstået, fordi kometer har ramt vor planet.
Kometer er nemlig dybfrosne rester af den gas- og støvsky, vores solsystem er opstået i.
Foreløbig har Philae på '67P/Churyumov-Gerasimenko' 'sniffet' sig frem til, at der på kometen er organiske molekyler med et indhold af kulstof. Tyske videnskabsfolk siger dog, at det ikke er klart, om molekylerne indeholder den komplekse sammensætning, der udgør proteiner.
fortsæt med at læse
