Nye målinger fra den europæiske kometlanding viser, at der er cirka tre gange mere tungt vand i vandet på kometen 67 P, end der er i Jordens vand.

Et internationalt hold af forskere står bag det nye resultat, som netop er bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science og bygger på data fra moderfartøjet på den europæiske Rosetta-mission. Med det nye resultat er der intet, der tyder på, at kometer af samme type som 67 P har båret livgivende vand til Jorden.

Astronomer har i årtier ledt efter svaret på, hvordan vores oceaner blev skabt. Forskerne mener, at vandet kom hertil efter solsystemets dannelse ved et bombardement af objekter fra rummet, der indeholder vand. Men de ved ikke hvilke objekter.

Jagter gåden på Jordens vand

Et af målene for den europæiske kometlanding var derfor at undersøge, om vandet på Jorden og vand fra kometen er sammensat ens. Hvis sammensætningen var ens, kunne man sandsynliggøre, at det var den type komet, der lagde kimen til Jordens oceaner. Selvom svaret er negativt, ser forskerne det som en del af jagten på gåden om Jordens oceaner.

»Det fine ved det nye studie er, at målingen er foretaget lige ved siden af kometen med moderfartøjets måleværktøj. Det giver os præcis data, selvom det stadig er et åbent spørgsmål, hvor Jordens vand kommer fra,« siger Uffe Graae Jørgensen, der følger Rosetta-missionens resultater med spænding. Han er lektor ved Niels Bohr Instituttet i København.

Kom vandet med asteroider eller kometer?

Diskussionen mellem astronomer går på, om vandet blev båret til Jorden af asteroider eller af kometer. Den største forskel på asteroider og kometer er, at asteroiderne er lavet af klippe, mens kometerne består af en højere procentdel af is.

Og intet tyder på, at diskussionen mellem tilhængere af komet og asteroide-teorien stopper med den nye publikation.

Resultatet fra Rosetta-missionen udelukker ikke, at kometer kan have bidraget til Jordens oceaner, blandt andet fordi der findes forskellige typer af kometer – også nogle, der har en sammensætning, der matcher Jordens vand.

Men teorien om, at vandet kunne stamme fra asteroider, får alligevel et rygstød. Det mener Sune G. Nielsen, der forsker i geofysik og geologi på Woods Hole Oceanographic Institution i Massachusetts, USA. Han er medforfatter på en publikation i Science fra slutningen af oktober i år, der netop præsenterede stærke argumenter for, at vandet kom til Jorden med en asteroide – og ikke med en kometregn.

»De nye resultater fra Rosetta-misssionen giver vind i sejlene til teorien om, at vandet kom til Jorden fra asteroider. For os at se er resultaterne præcis, som vi regnede med,« siger Sune G. Nielsen.

En tredje mulighed

Forskning fra den amerikanske baserede gruppe viste, at nogle mineraler, der gemte sig i støv fra en asteroide kaldet Vesta, havde en profil, der passede vældig godt til sammensætningen af vandet i Jordens oceaner. Derfor mener gruppen, at støv fra asteroider med vandmolekyler ramte Jorden kort efter solsystemets dannelse for cirka 4,5 milliarder år siden og dermed lagde kimen til Jordens oceaner.

Men Uffe Graae Jørgensen ser en tredje mulighed; at vand kom til Jorden både med asteroider og med kometer.

»Måske kom vandet hertil tidligt efter solsystemets dannelse ved asteroide-nedslag, mens der først udviklede sig oceaner senere efter nedfald af kometer,« forklarer Uffe Graae Jørgensen.

Han ser frem til flere data fra Rosetta-missionen: »Jeg tror langtfra, der er sat punktum i den vigtige historie om, hvor Jordens vand stammer fra.

fortsæt med at læse

Rumsonde vågnet af dvale: »Hello Earth! Can you hear me?«