Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nanokunst. Hun er for lille til at kunne ses med det blotte øje. Men her – gennem et elektronmikroskop – ses den nøgne, 3D-printede kvinde posere på et hår. Foto: Jonty Hurwitz

Nanokunst. Hun er for lille til at kunne ses med det blotte øje. Men her – gennem et elektronmikroskop – ses den nøgne, 3D-printede kvinde posere på et hår. Foto: Jonty Hurwitz

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstner skaber verdens mindste menneskeskulptur

En kvinde, der går på et hår, er verdens mindste 3D-print af en menneskekrop.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En nøgen kvinde står i et hvidt rum i en yndefuld position. Hun er badet i et hav af linser fra Nikon-kameraer, der fotograferer hendes hvide hud fra enhver tænkelig vinkel. Fra alle leder, kanter og højder.

Det foregår i et laboratorium, hvor den engelske kunstner Jonty Hurwitz har kastet sig over 3D-print-teknologien for at skabe verdens mindste 3D-print af et menneske og dermed verdens mindste kunstværk, som forestiller vores art.

Han og hans samarbejdspartnere bruger et russisk computerprogram til at omsætte de mange hundrede billeder til at lave en 3D-konstruktion af den nøgne kvinde. Den formateres til en 3D-printvenlig fil og er nu klar til at blive sendt til en 3D-printer. 3D-printere adskiller fra de printere, vi bruger til dagligt, hvor vi er vant til, at produktet kommer ud i to dimensioner som blæk på hvidt papir. I en 3D-printer er der en tredje dimension i spil, og det er deciderede ting, der kommer ud af 3D-printeren.

Bliver født i en 3D-printer

Jonty Hurwitz sender filen til nogle tyske forskere i Karlsruhe, der er specialister i at 3D-printe ting i nanostørrelse. Det vil sige en milliardtedel af en meter og altså ting, der ikke kan ses med det blotte øje. De bruger en ny avanceret 3D-print-teknologi, hvor en laser kan få en flydende plastikmasse til at størkne, der hvor den rammer. Med en præcision i nanostørrelse.

Måneder senere får Jonty Hurwitz tilsendt en stor pakke med posten. Han åbner den ene pakke efter den anden, som var det en af de velkendte russiske dukker. Snart sidder han med en lille juvelæske, som denne gang ikke rummer en ring. Han åbner den, og i midten ligger der et lille firkantet spejl, men han kan ingenting se. Andet end sig selv.

For at se, hvad den lille æske rummer, må han atter tage fat i videnskabelige samarbejdspartnere og i denne omgang en engelsk forskergruppe, som mestrer at håndtere et elektronmikroskop. Et mikroskop, der kan se ting, som er meget, meget små og usynlige for det blotte øje.

Den nøgne kvinde forsvandt

Det tager nogle timer, men pludselig er den nøgne kvinde at finde på computerskærmen i den samme positur, som da hun blev fotograferet i studiet. Denne gang er hun blot en del mindre end bredden på et hår! Projektet var lykkedes, men hun kom aldrig tilbage i æsken. Da de gerne ville mikroskopere hende fra en lidt anden vinkel, kom forskeren, der betjente elektronmikroskopet, til at sætte en finger på glasset, hvor den mikroskopiske kvinde stod. Det kunne et fingeraftryk afsløre.

Videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard var træt af at holde sit kamera i hånden når han dykkede. Derfor tog han til KUB Nord og fik 3D-printet en holder til hans dykkermaske - helt gratis. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau & Lasse Foghsgaard

Fra forskerens finger er hun sikkert endt et nyt sted – som miniputverdenens svar på den lille tinsoldat – og chancen for at finde hende igen må i bogstaveligste forstand siges at være mikroskopisk lille. Hun vil forblive, hvad hun er: en usynlig skulptur, som er blevet døbt ’Trust’.

I en mail til Politiken giver kunstneren denne fortolkning af det lille og nu forsvundne værk:

»I mine øjne kan denne skulptur i nanostørrelse nærmest tage mytiske proportioner, og det er netop fascination af myte, der har drevet så mange øjne til at se det, der ikke kan ses. Skulpturen fortæller historien om os selv. Legenden om, hvordan vi udviklede os fra at lave stenredskaber til at beskæftige os med kvantefysik på blot 6.000 år. Skulpturen fremhæver på sin egen lille måde, hvor vi kommer fra, hvem vi er, og hvor vi måske er på vej hen. Den repræsenterer det muliges kunst. Jeg håber, at mit værk kan inspirere til videnskabelig kreativitet i unge hjerner«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden