Det er normalt det røde lys, man forbinder med erotik. Men måske vil det røde lys snart få en konkurrent i form af det blå, hvis et nyt forskningsresultat står til troende.
Anledningen er, at et schweizisk forskerhold har lavet et opsigtsvækkende forsøg, hvor de ved at slukke og tænde for blåt lys, har kunnet styre erektionen hos rotter. Når det blå lys var tændt i bunden af rottens bur, kom rottens penis til syne i stiv tilstand, og det kunne ultimativt ende med en ejakulation.
Fjernstyrer rejsning med blåt lys
Forud for den blå lyspåvirkning havde forskerne med en tynd nål sprøjtet et gen, som er følsomt over for blåt lys, ind i svulmelegemet på rottens penis. Genet blev med andre ord aktivt af det blå lys, og aktiviteten betød, at musklerne i svulmelegemet slappedes af og øgede blodtilførslen til penis med en erektion til følge i løbet af få sekunder.
Forskere afslører kilden til sprøjteorgasmeOmvendt, hvis forskerne slukkede for det blå lys blev genet inaktivt og snart var rottens penis tilbage i slap tilstand og gemt inde under huden igen.
»Vi kan fjernstyre rottens rejsning med det blå lys. Jeg vil forvente, at man vil kunne bruge den samme teknologi til at fremkalde en erektion hos mænd på kommando, da alle organismer, der er udstyret med en penis, fra naturens hånd er udstyret med den samme mekanisme til at fremkalde en rejsning. For eksempel virker det populære potensmiddel Viagra også på rotter«, siger professor i bioteknologi, Martin Fussenegger, fra Basel University, der har stået i spidsen for undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie.
»Så det blå lys, som folk normalt bruger til at holde vinterdepressioner stangen med ved at bade øjnene i blåt lys, kan måske i fremtiden muligvis bruges i en anden sammenhæng, hvor lyskilden blot rettes mod penis«, siger professoren.
Mænd skal selv sprøjte gen ind i penis og tænde det blå lys
De schweiziske bioteknologer er nu på jagt efter et firma, der vil sponsere omkostningstunge kliniske forsøg på mennesker for at teste, om genterapien med efterfølgende påvirkning med blåt lys også kan fremkalde en rejsning på kommando hos mennesker.
Før et samleje skal man så lyse på penis med en lampe, der udsender blåt lys, og så vil man formentlig få en rejsning på få sekunder helt uden at få indledende kærtegn.
Forskernes plan er, at mennesker, der lider af aldersbetingede eller sygdomsrelaterede rejsningsproblemer og altså i større eller mindre grad har mistet evnen til at opnå eller vedligeholde en erektion, skal kunne behandle sig selv, som man kender det fra patienter med diabetes i forbindelse med deres sygdom.
»Vi forestiller os, at mændene med en meget tynd nål selv skal sprøjte genet ind i svulmelegemet på den slappe penis et par gange om ugen alt efter, hvor seksuel aktiv man er. Før et samleje skal man så lyse på penis med en lampe, der udsender blåt lys, og så vil man formentlig få en rejsning på få sekunder helt uden at få indledende kærtegn og uden at bruge mental energi på, om det nu også kan lade sig gøre«, siger Martin Fussenegger, der forventer, at det vil tage mellem 5-10 år, før teknologien for alvor kan få ben at gå på og blive brugt af de par, som har behovet.
Mandligt kønshormon kan give kvinder lyst til sexViagraens afløser?
Professoren forestiller sig, hvis alt går som det skal, at behandlingen med blåt lys kan blive et godt alternativ eller supplement til Viagra.
»Man skal huske på, at Viagra og andre potensmidler kan forstærke og forlænge en rejsning, men medikamenterne kan ikke fremkalde en erektion hos en penis i slap tilstand. Det er her, at vores opfindelse kan blive en gevinst for mænd med potensproblemer«, siger Martin Fussenegger.
Jeg vil forvente, at man vil kunne bruge den samme teknologi til at fremkalde en erektion hos mænd på kommando, da alle organismer, der er udstyret med en penis, fra naturens hånd er udstyret med den samme mekanisme til at fremkalde en rejsning.
Den danske professor i farmakologi, Ulf Simonsen, fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der har forsket og arbejdet med impotens i mange år, er imponeret over sine schweiziske kollegers opdagelse og håber for eksempel, at opdagelsen på lang sigt kan komme mænd til gode, som har fået fjernet blærehalskirtlen og derfor ofte lider af erektil dysfunktion.
Rejsningsproblemer (erektil dysfunktion)
På verdensplan er mere end 150 millioner mænd ramt af erektil dysfunktion.
»Det er en elegant metode, som de har udviklet og en penis er et godt organ at bruge til genterapi, fordi det er et velafgrænset område, hvor man kan behandle lokalt uden at påvirke resten af kroppen. Og så er det jo smart, at man kan bruge det blå lys til at aktivere det gen, som man har sprøjtet ind i svulmelegemet og fremkalde en rejsning. Jeg er dog i tvivl om, at man kan bruge præcis den samme metode på mennesker, da en penis hos en mand har et betydeligt større volumen end hos rotten. Og det kan blive problematisk, for blåt lys har svært ved at trænge dybt ind i vævet og vil næppe kunne ramme svulmelegemet hos mænd, når den blålyskilde kommer udefra«, siger Ulf Simonsen.
Det danske superteleskop 'The Great Dane' fylder 36Alternativ: Blåt lys ind gennem urinrøret
Så derfor mener Ulf Simonsen, at de schweiziske forskere må gå i tænkeboks for at løse det problem. En mulighed kunne ifølge Ulf Simonsen være, at føre et tyndt rør, der kan lyse blåt, ind gennem urinvejsåbningen og ad den vej få adgang til svulmelegemet med lyskilden. Eller at anvende rødt lys i stedet for blåt, der kan trænge dybere ind i penisvævet.
»Folk med impotens vil gå langt for at få løst deres problem, fordi det har stor betydning for deres velvære«, siger Ulf Simonsen.
Penis er et godt organ at bruge til genterapi, fordi det er et velafgrænset område, hvor man kan behandle lokalt uden at påvirke resten af kroppen.
Da den teknologiske udvikling går meget stærkt i dag, forventer den aarhusianske professor, at den aktuelle forskning vil gøre os klogere på, hvad det er for nogle biokemiske signalveje, der styrer mænds rejsning eller mangel på samme.
»Jeg tror dog, at den behandlingsmæssige gevinst ligger langt ude i fremtiden, og jeg vil spå, at der først om 5-10 år kan komme noget godt ud af anstrengelserne, hvis alt går efter planen«, siger Ulf Simonsen.
DOKUMENTATION:A Synthetic Erectile Optogenetic Stimulator Enabling Blue-Light-Inducible Penile Erection
fortsæt med at læse



























