Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mytetest: Smager man med forskellige dele af tungen?

En gammel misforståelse er skyld i, at en myte om vores smagssans har sneget sig ind i utallige lærebøger.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Husker du tungekortet fra biologitimerne? Illustrationen, der viser, hvordan smagssansen fungerer, ved at inddele en udstrakt tunge i fire smagszoner: Spidsen af tungen smager det søde, det bageste område det bitre, og siderne af tungen er modtagelige for det, der er salt og surt.

Måske var du en af de elever, der sad forvirret tilbage, når de videnskabelige fakta skulle efterprøves. Med en god portion skepsis undrede du dig over, hvorfor du fik en sød smag i hele munden af den knasende sukkerknald, og om du var den eneste, der også kunne smage den sure citronsaft på tungespidsen. Stik imod kortets lære.

I så fald har det været med god grund. Tungekortet bygger nemlig på en mere end 70 år gammel misforståelse, og hvorfor myten har indfundet sig i lærebøgerne, er stadig et mysterie.

»Det er den mest fejlciterede antagelse i sensorisk videnskab«, siger Wender Bredie, professor i sensorik på Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab: »Tungekortet er forkert, for alle grundsmagene kan smages overalt på tungen, men også andre steder i munden og i svælget«.

Tungekortet kom frem i 1942, efter at Edwin Boring, der var en kendt psykologihistoriker på Harvard Universitet, havde fejltolket et tysk studie fra 1901.

Flere fagkyndige hævdede, at lærebogsillustrationen var forkert, og det førte i 1974 til, at det oprindelige studie blev revurderet. Studiet fra 1901 var lavet af den tyske videnskabsmand D.P. Hänig, og dets hovedkonklusion var, at nogle områder af tungen er særligt følsomme over for bestemte grundsmage. Det viste sig at være korrekt – men også, at forskellene i smagsfølsomheden kun er meget små og ubetydelige. Og i øvrigt kun gjaldt for de smagsstoffer, som videnskabsmanden havde arbejdet med.

Impulser til hjernen

Hänigs pointe var altså forsimplet og udlagt helt bogstaveligt i Borings tungekort. Men på trods af den videnskabelige argumentation levede illustrationen videre i både biologibøger og skoleundervisning verden over.

Meget er sket i smagsforskningen siden Hänig og Borings tid. Et af de helt store gennembrud skete i 2001, da umami, som blandt andet findes i tomater og tang, blev føjet til listen over grundsmage. Sammen med med surt, sødt, salt og bittert udgør det nu de fem grundsmage.

Det var også i begyndelsen af dette årtusinde, at man for alvor gjorde forskningsmæssige fremskridt i kortlægningen af smagssansens funktion, som viste sig at være langt mere kompleks, end man hidtil havde troet, og her fik man de endelige videnskabelige beviser til at kunne aflive tungekortet som en myte. I dag ved man, at smagssansen er en kombination af smagsløgenes registrering af smagsstoffer og impulser i hjernen. Men også, at det er et samspil mellem forskellige sansesystemer, blandt andet lugtesansen og følesansen, hvor blandt andet madens temperatur og konsistens spiller ind.

Smagsløgene er små hvidløgsformede sække, som er fordelt på tungen, i munden og i svælget. Det er her, at smagsstofferne opfanges af smagscellernes receptorer. På nogle områder af tungen er smagsløgene samlet i såkaldte smagspapiller, som man kan se med det blotte øje. Hvert smagsløg indeholder mindst 50 smagsceller, som hver er særligt følsomt over for en af de 5 grundsmage, og som sender impulser til smagscentret i hjernen. Her tolkes signalerne til den smag, der smages. Bliver vi hvidløgsløgterminologien, svarer et hvidløgsfed til en klynge af smagsceller, der registrerer den samme grundsmag, således at alle grundsmagene er repræsenteret i hvert smagsløg på alle dele af tungen, og dermed ikke lokaliseret bestemte steder.

Vil man selv efterprøve et af beviserne for, at tungekortet er en vandrehistorie, kan man ifølge Wender Bredie tage en skefuld sukker og lade den blive i munden et stykke tid. Herefter spyttes sukkerresterne ud, og munden fyldes med et lille glas vand. På den måde vil man få en bitter smag på stort set hele tungen og ikke kun bagest, sådan som tungekortet påstår

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden