0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mytetest: Smager man med forskellige dele af tungen?

En gammel misforståelse er skyld i, at en myte om vores smagssans har sneget sig ind i utallige lærebøger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Husker du tungekortet fra biologitimerne? Illustrationen, der viser, hvordan smagssansen fungerer, ved at inddele en udstrakt tunge i fire smagszoner: Spidsen af tungen smager det søde, det bageste område det bitre, og siderne af tungen er modtagelige for det, der er salt og surt.

Måske var du en af de elever, der sad forvirret tilbage, når de videnskabelige fakta skulle efterprøves. Med en god portion skepsis undrede du dig over, hvorfor du fik en sød smag i hele munden af den knasende sukkerknald, og om du var den eneste, der også kunne smage den sure citronsaft på tungespidsen. Stik imod kortets lære.

I så fald har det været med god grund. Tungekortet bygger nemlig på en mere end 70 år gammel misforståelse, og hvorfor myten har indfundet sig i lærebøgerne, er stadig et mysterie.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts