Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
uncredited/AP
Foto: uncredited/AP

Bekymring. Koncentrationen af mikroskopiske stykker plastik er langt højere i verdenshavene, end forskerne hidtil har troet

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere finder myriader af mikroplastik i verdenshavene

Havbiologer har for første gang målt mængden af plastikstykker helt ned til 1/100 af en millimeter i verdenshavene. Resultatet skaber bekymring.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Koncentrationen af mikroskopiske stykker plastik er langt højere i verdenshavene, end forskerne hidtil har troet – og alle betingelser for en massiv kemisk forurening af fødekæden er dermed til stede. Altså en forurening, hvor plastik sammen med en lang række kemiske stoffer via vandlopper og andre former for dyreplankton kan havne i fisk, som derefter spises af fugle eller af mennesker og andre pattedyr.

Det viser to nye undersøgelse fra DTU Aqua, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Marine Pollution Bulletin. Undersøgelserne afslører, at der er så meget mikroplastik i verdenshavene, at der i gennemsnit kan konstateres 1 partikel per 2 liter havvand. Et tal, der stiger kraftigt, jo nærmere land man kommer.

DTU-forskerne har kigget på plastikstykker mindre end 0,3 millimeter. Og dermed under den grænse, som de fleste havforskere hidtil har opereret med, når de har beskæftiget sig med mikroplastik i oceanerne.

»Ved hjælp af særlige analyseteknikker er vi gået efter plastikstykker helt ned til 1/100 millimeter, og når man gør det, tegner der sig et nyt billede. Så ser man pludselig, hvor udbredt plastik egentlig er i verdenshavene. Det er lidt skræmmende«, siger Torkel Gissel Nielsen. Han er professor ved DTU Aqua og har stået i spidsen for projekterne, der i vid udstrækning er udført af to af hans medarbejdere havbiologerne Kristina Enders og Robin Lenz.

De mange vandprøver, der ligger til grund for undersøgelserne, blev indsamlet i foråret 2014, da ekspeditionsskibet ’Dana’ var på åletogt til Sargassohavet ud for USA’s østkyst. Under togtet blev der kontinuerligt indsamlet vandprøver ved hjælp af et særligt indtag monteret under ’Dana’s skrog. På den måde fik man prøver fra de øverste 6-8 meter i havet – og det er mikroplastforekomsten i dette lag, der nu er kortlagt for første gang, siger Kristina Enders:

»Hvordan det ser ud på dybere vand, ved vi ikke, men det er noget af det, vi meget gerne vil undersøge«.

Små kemiske missiler

Hvert år havner et sted mellem 5- og 15 millioner tons plastik i verdenshavene. Der er tale om en lang række forskellige former for plastik – også plastik, der optræder i granulatform, ofte som tilsætningsstoffer til rensecremer og andre kosmetiske produkter.

»Når vi taler om de mindste stykker plastik, som vi altså har kigget på, er de så små, at de kan optages af dyreplankton, det er vist i laboratorieforsøg. Derfor er det realistisk at antage, at mikroplastik allerede er trængt ind i fødekæden. I hvilken grad det finder sted, ved vi imidlertid ikke, og det er et andet felt, vi gerne vil se nærmere på«, siger Robin Lenz.

Mikroskopiske stykker plastik, der flyder rundt i havet, fungerer som en slags svampe, forklarer professor Torkel Gissel Nielsen:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»En lang række kemikalier, der ledes ud i havet, binder sig til de små plastikstykker. Det gælder for eksempel oliestoffer, bromerede flammehæmmere og ftalater, der bruges som blødgøringsmidler i plastproduktionen. På den måde kan mikroplastik blive en slags små kemiske missiler«.

Spises et sådant kemisk missil af eksempelvis en vandloppe, kan flammehæmmere og ftalater – der begge mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter – optages i vandloppens tarm og altså begynde at bevæge sig op i fødekæden. Og hvad der herefter sker, har videnskaben langtfra tjek på, siger Torkel Gssel Nielsen:

»Når plastik havner i havet, begynder der en nedbrydningsproces. Det sker, fordi materialet påvirkes mekanisk af bølgerne, men der er også tale om en biologisk nedbrydning og en kemisk nedbrydning. Spørgsmålet er, hvor hurtigt de kemiske stoffer, der findes i selve plastikmassen, slipper ud til omgivelserne. Sker det for eksempel allerede, når materialet optages i en vandloppe, der har spist stykket i den tro, at det var mad – eller sker det først højere oppe i fødekæden? Eller foregår nedbrydningen så langsomt, at fisk og pattedyr når at skille sig af med de mikroskopiske plastikstykker via afføringen, inden de optager kemikalierne? Det er nogle af de andre spørgsmål, der mangler videnskabelige svar på«.

Hvad sker der med plastikken?

En række forskere har de seneste år prøvet at finde ud af, hvor den plastik, der smides i verdnshavene, egentlig bliver af. Det er en jagt, som endnu ikke har givet definitive svar. For selv med de bedste målemetoder har det kun været muligt at spore plastikmængder, der svarer til under 10 procent af et års udledning, viser en ny spansk undersøgelse.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være, at store mængder plastik synker til bunds og ligger på store dybder i oceanerne. Men en del af forklaringen kan muligvis være, at plastik nedbrydes hurtigere, end man hidtil har troet. Det kunne de store mængder mikroplastik i de øverste vandlag, som vi konstaterede på ’Dana’-ekspeditionen sidste år, tyde på«, siger Torkel Gissel Nielsen.

At meget af den forsvundne plastik skulle flyde rundt som vældige øer i blandt andet Atlanterhavet, som det af og til hævdes, er der imidlertid intet om. Det er en vandrehistorie, understreger Torkel Gissel Nielsen: »Disse øer eksisterer ganske enkelt ikke«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden