Miljøtrussel. Bildæk er den største kilde til mikroplast i vandmiljøet i Danmark. Hvert år får naturen tilført mellem 4.200 og 6.600 tons dækmateriale, der frigøres, når dækkene slides ned.
Foto: Thomas Borberg(Arkiv)

Miljøtrussel. Bildæk er den største kilde til mikroplast i vandmiljøet i Danmark. Hvert år får naturen tilført mellem 4.200 og 6.600 tons dækmateriale, der frigøres, når dækkene slides ned.

Viden og tech

Bildæk og skosåler giver store mængder mikroplast i miljøet

Nu kommer den første opgørelse over de danske udslip af mikroplast.

Viden og tech

At skosåler slides og bildæk bliver tyndere og tyndere, jo flere kilometer de tilbagelægger, er ingen nyhed.

Men at alene dæk og såler hvert år på denne måde spreder op mod 5.000 ton mikroskopiske stykker plastik i det danske vandmiljø er et tal, der ikke tidligere har været fremme.

Det stammer fra en ny redegørelse udarbejdet af Miljøstyrelsen, der har trukket på eksperter fra blandt andet DTU Aqua og ingeniørfirmaet Cowi Consult.

Tvivlsom miljøtrussel

I alt spredes et sted mellem 5.500 og 13.900 ton mikroplastik årligt i det danske vandmiljø, anslås det i redegørelsen – og foruden bildæk og skosåler bidrager blandt andet tekstiler, maling, kosmetik og skuresvampe til udledningen.

De mange plastikstykker, der måler fra 1/100 millimeter til 5 millimeter, ender via vandløb og rensningsanlæg i vandmiljøet, det meste i havet. Hertil kommer en ikke-opgjort mængde mikroplastik der tilføres landbrugsjord, når bønderne kører slam fra rensningsanlæg ud på markerne.

Hvor stor miljøtrussel, de mange små plastikstykker udgør, vides ikke. Men det er tidligere vist, at de mindste stykker mikroplastik kan optages i havets fødekæde via dyreplankton – og således, med fisk som ’mellemmænd’, kan havne i både fugle, havpattedyr og mennesker.

»Hertil kommer, at små plastikstykker i havet – nærmest som svampe – kan opsamle molekyler fra giftige kemikalier, som dermed også kan vandre op i fødekæden«, siger en af redegørelsens forfattere, professor Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua.

Nogle af de giftstoffer, der på denne måde kan binde sig til små plastikstykker, er bromerede flammehæmmere og de såkaldte ftalater – blødgørere, der bruges i plastproduktionen.

Rensningsanlæg tjekkes

Med redegørelsen kan miljømyndighederne begynde at planlægge de kommende års indsats i forhold til mikroplastik – og der er nok at tage fat på, for der er mikroplastik overalt. Noget stammer fra såkaldt tilsat plastik, blandt andet i kosmetik, hvor små plastikstykker skal sikre, at produktet har den rette skrubbe-effekt – mens andet er frisat til miljøet via slid, for eksempel bittesmå stykker bildæk.

Et af de områder, miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil have undersøgt nærmere, handler om rensningsanlæggene. For i det slam, der skabes ved rensning af spildevand, havner de mængder mikroplastik, som findes i spildevandet.

Denne mikroplastik stammer blandt andet fra kosmetik, maling og tøjvask, siger Eva Kjer Hansen:

»Mikroplast hører ikke hjemme i naturen, og jeg arbejder for at begrænse spredningen mest muligt. Den nye undersøgelse giver os et bedre overblik over, hvor vi skal fokusere. Vi skal have undersøgt, hvor meget mikroplastik der ender i slammet, og hvor meget der fra rensningsanlæggene ryger videre ud i vandløb og hav«.

Desuden skal der kigges på rensningsanlæggenes effektivitet, siger lederen af undersøgelsen, civilingeniør og ph.d. Flemming Ingerslev fra Miljøstyrelsen:

»Vi skal findes ud af, hvilken rolle rensningsanlæggene spiller i hele denne problemstilling. Desuden skal vi gennem forskellige projekter se, om det er muligt at gøre anlæggene mere effektive, når det gælder om at opfange mikroplast«.

Bildæk er den store synder

De tal for det årlige udslip af mikroplast til det danske vandmiljø, undersøgelsen opererer med, er behæftet med usikkerhed – med et totaludslip i størrelsesordenen 5.000-13.900 ton.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ser man på de enkelte kilder, tegner bildæk sig for langt den største post (4.200-6.600 ton/år).

Herefter kommer gummigranulat (450-1.580 ton/år), skosåler (100-1.000 ton/år), tekstiler (200-1.000 ton/år) og vejstriber (110-690 ton/år).

Maling fra opgaver udført på land giver et årligt udslip på 150-810 ton mikroplastik, mens det tilsvarende tal for skibsmaling anslås at ligge et sted i intervallet 40-480 ton.

Fra plastikbyggematerialer er der et årligt udslip i størrelsesordenen 80-480 ton, mens køkkenredskaber og skuresvampe vurderes at bidrage med 20-180 ton.

En brokkasse, der kaldes ’andre anvendelser’, anslås at udlede 100-1.000 ton pr. år, og endelig er der kategorien personlig pleje, som dækker kosmetik. Her er det samlede tal 9-29 ton, så kosmetik er altså ikke den store synder, når det gælder mikroplastik i miljøet, understreger rapporten.henrik.larsen@pol.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce