Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Leif Rosas/AP
Foto: Leif Rosas/AP

Finner. En genetisk mutation, der kan konstateres hos 2,2 procent af den finske befolkning - i alt cirka 100.000 personer - medfører, at man har en udpræget tendens til at miste selvkontrollen. På billedet her er det dog nogle finner, som kæmper en helt anden kamp - nemlig om at vinde sauna-mesterskabet.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gener driver finner til sex, rå-druk og knivstikkeri

En særlig genmutation, der kun kan konstateres i Finland, kan udløse både vold og impulsiv sex.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finnerne får skyld for at have let til kniven – og det er der faktisk noget om, viser ny forskning, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Translational Psychiatry, der udgives af Nature-gruppen.

Undersøgelsen handler om en genetisk mutation, der kan konstateres hos 2,2 procent af den finske befolkning – i alt cirka 100.000 personer – men ikke i målbar grad i resten af verden, viser en gennemgang af materiale fra 52 internationale genbanker. »Derfor er det berettiget at tale om et specifikt finsk fænomen«, siger Roope Tikkanen, psykiater ved Helsinkis Universitet og artiklens hovedforfatter.

Mutationen – en genforandring – er knyttet til serotonin, et af hjernens signalstoffer. Og resultatet af forandringen kan i virkeligheden beskrives som en særlig følsomhed og et karakteristisk adfærdsmønster i forbindelse med indtagelse af alkohol, forklarer Roope Tikkanen:

»Har man denne genforandring, vil man have en stærkt udpræget tendens til at miste selvkontrol og til at optræde impulsivt og grænsesøgende, når man har drukket – også i forbindelse med relativt beskedne mængder alkohol, der slet ikke på samme måde og i samme grad påvirker mennesker uden denne mutation«.

»Hos bærere af mutationen vil alkohol eksempelvis kraftigt kunne tilskynde til impulsiv seksuel adfærd – og i andre tilfælde til udøvelse af vold. Derfor er det ikke helt ved siden af at forbinde mutationen med spørgsmålet om at have let til kniven, selv om det er vigtigt at tilføje, at det billede altså ikke passer på 98 procent af den finske befolkning«, siger Roope Tikkanen.

Især hos voldsmænd

Undersøgelsen bygger i høj grad på psykiatriske interview og genetisk materiale som en anden af artiklens forfattere, professor Matti Virkkunen, indsamlede for 20 år siden, da han arbejdede med en gruppe finske alkoholikere og deres familier for at prøve at finde sammenhænge mellem biologiske risikofaktorer og voldelig adfærd.

Ved at analysere blodprøver fra undersøgelsen kunne Roope Tikkanen i samarbejde med amerikanske kolleger se, at mutationen optræder hos 8 procent af alle finner, der har været i konflikt med lovgivningen som følge af voldsudøvelse. Og det er en markant overrepræsentation, som afspejles i den finske kriminalstatistik, forklarer Roope Tikkanen, der i en årrække arbejdede i retspsykiatrien:

»Hele 80 procent af de mord, der begås i Finland, falder ind under kategorien manddrab. Typisk er der tale om mænd, som gruppevis sidder og drikker, og på et tidspunkt opstår der et skænderi, hvorefter en af deltagerne griber et tilgængeligt våben – måske en brødkniv – og derefter stikker en anden ihjel. Uden at det har været planlagt, og uden at der inden drikkeriet var uoverensstemmelser mellem gerningsmand og offer. Jeg har interviewet mange sådanne gerningsmænd gennem måneder, og deres forklaring har som regel været: Pludselig skete der et eller andet, og det gik meget hurtigt«, siger Roope Tikkanen.

Mutation vil udvandre

At mutationen, der hos bærerne kan forvandle almindelig alkoholindtagelse til en slags rå-druk, kun findes i Finland, hænger formentlig sammen med, at finnerne udgør en »ret snæver genpool« – fordi Finland historisk set i lange perioder har været et temmelig isoleret samfund, forklarer Roope Tikkanen:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er, hvad man rent genetisk kan kalde en nybyggernation, som er produktet af indvandringer fra det nuværende estiske område og fra det vestlige Ural i perioden fra 2.000 år f.Kr. frem mod år 0. Hvorfor genet er blevet introduceret, kan man ikke sige med sikkerhed. Min egen antagelse – men her er vi ude i noget spekulativt – er, at de mennesker, der i sin tid kom, var drevet af en stærk oplevelsestrang og impulsivitet. Deres trang til at søge noget nyt var så udtalt, at de ikke lod sig stoppe af et koldt og hårdt klima. Men det kan jeg ikke underbygge videnskabeligt«.

De finner, der har mutationen, kan ikke under ét betegnes som alkoholikere, understreger Roope Tikkanen: »Mange af dem drikker ikke mere end befolkningen generelt, men alkohol påvirker dem altså voldsomt. Ser man på den typiske personlighedsprofil hos disse mennesker, vil de i varierende grad have tendens til impulsivitet – og mange oplever også humørsvingninger i hverdagen«.

Med tiden vil mutationen sprede sig ud over Finlands grænser, når bærere af den udvandrer, siger Roope Tikkanen:

»Der bor nu 30.000 finner i Storbritannien, og af dem vil 600 være bærere. Der findes ingen specifik medicin, som kan hjælpe disse mennesker, men visse serotoninmidler kan give nogen lettelse. Det bedste råd er dog at undgå alkohol«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden