Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian (arkiv)
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Autisme. På Behandlingsskolen i Vanløse har man lavet huskebrikker til de autistiske elevers skoleskema. Ny forskning viser, at alle mennesker har genvarianter, som kan disponere for autisme.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere har fundet genvarianter, der disponerer for autisme

Vi har alle genvarianter, der har at gøre med evnen til at kommunikere. Men de forekommer hyppigere hos autister. Det påviser forskere, der på sigt vil forsøge at udvikle medicin mod autisme.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle mennesker har genvarianter, som kan disponere for autisme.

Men hos de mennesker, der rent faktisk udvikler sygdommen, forekommer disse varianter – populært kaldet risikogener – langt hyppigere end hos ikke-autister. Og det er en af grundene til, at autismen viser sig. Det påviser forskere fra Danmark, Storbritannien, USA og Australien i en videnskabelig artikel, som netop er publiceret i det højt anerkendte tidsskrift Nature Genetics.

Undersøgelsen har ikke fundet deciderede ’autismegener’, men bringer ny viden om det enormt komplicerede netværk af genetiske faktorer, som er medvirkende til, at lidelsen opstår.

Blandt de psykiske lidelser er der faktisk ingen, der er så arvelig som autisme

Den viser desuden, at de genvarianter, der er overrepræsenterede i forbindelse med autisme, også spiller en rolle i normalbefolkningen – nemlig når det handler om evnen til at indgå i sociale fællesskaber og evnen til at kommunikere.

Og det er netop disse to felter, der er svækket hos mennesker med autisme.

Høj arvelighed

Men hvad så med mennesker, der eksempelvis har udtalte kommunikationsvanskeligheder, men i øvrigt er relativt velfungerende og ikke kan karakteriseres som autister?

»Her er det i høj grad de samme genvarianter, der giver kommunikationsvanskelighederne – men bare ikke på et så udtalt niveau, som man ser ved autisme. Det er også noget af det, vi viser«, siger en af de danske forskere bag arbejdet, professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet:

»Dermed forklarer undersøgelsen også, hvorfor familiemedlemmer til autister kan have en tendens til at have træk, som er beslægtet med sygdommen«, fortæller han.

Videnskaben har i en årrække vidst, at autisme i høj grad er arvelig – helt op til 80 procent af årsagerne til lidelsen kan være arvelige faktorer, viser nyere forskning.

»Blandt de psykiske lidelser er der faktisk ingen, der er så arvelig som autisme«, siger lektor i neuropsykologi Anders Gade fra Københavns Universitet. Han kalder den nye undersøgelse, som han ikke selv har været involveret i, for meget spændende:

»Hidtil er det ikke lykkedes at finde gener, der decideret koder for autisme. Derfor har det været logisk at antage, at man skulle kigge efter genvarianter, og det er lige præcis det, man har gjort her«.

Stor dansk deltagelse

For at undersøge sammenhænge mellem autisme og genetiske faktorer brugte det internationale forskerhold tre undersøgelser af børn og unge. Nogle af børnene havde en autismediagnose, andre var raske – og hver person blev undersøgt genetisk.

Der var tale om en såkaldt genomskanning, hvor forskerne hos hver person undersøgte mere end 10 millioner hyppigt forekommende genvarianter. Nogle af disse varianter tilhører gruppen af risikogener, der både i forbindelse med autisme og ved eksempelvis kommunikationsvanskeligheder hos ikke-autister er med til at give problemer – mens andre af risikogenerne har med evnen til social kontakt at gøre.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I alt blev 38.000 børn og unge fra USA, Storbritannien og Danmark undersøgt på denne måde, og det var disse skanninger, der viste, at risikogenerne forekommer langt hyppigere hos autister end hos ikke-autister.

Bag den danske del af forskergruppen står psykiatriprojektet iPSYCH. Det er et samarbejde mellem Aarhus og Københavns Universiteter, Statens Serum Institut samt psykiatrien i Region Midtjylland og Region Hovedstaden – og iPSYCH er verdens største genetiske undersøgelse af en række psykiske lidelser, herunder autisme.

Af de i alt 38.000 børn og unge i den internationale undersøgelse kom 18.700 fra Danmark. Det drejer sig om 7.700, som havde fået stillet autismediagnosen, og 11.000 raske børn og unge, der fungerede som kontrolgruppe.

Noget af det, den internationale forskergruppe nu vil kigge på, handler ultimativt om at udvikle medicin mod autisme, fortæller Anders Børglum:

»Det er vigtigt at understrege, at det ikke er noget, der ligger lige om hjørnet – slet ikke. Vi vil i første omgang prøve at finde specifikke risikogener og derefter vise, hvilke ’knapper’ de trykker på i forbindelse med de fejludviklinger, som karakteriserer autisme«.

Lykkes det, bliver målet herefter at prøve at udvikle medicin, der kan forhindre den genetiske fejlkodning ved autisme.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden